Grillet laks med chili, ingefær og koriander

Grillet laks med chili, ingefær og koriander

45 min
Saftig, grillet laks med yoghurtmarinade. Denne laks på grill smager så lækkert og er virkelig nem at lave. Yoghurtmarinaden smager skønt og 'holder på safterne', så du ikke risikerer, at laksen bliver tør. Prøv denne opskrift på grillet laks, hvis du vil være sikker på en perfekt stegt og saftig laks, næste gang havegrillen tændes.
https://www.arla.dk/opskrifter/grillet-laks-med-chili-ingefar-og-koriander/

Sådan gør du

Yoghurtmarinade
  • Bland yoghurt, chili, ingefær, koriander og salt sammen.
Sådan griller du laksen
  • Læg laksesiden på et stykke alufolie. Fordel yoghurtmarinaden på laksen.
  • Lad en grill blive godt varm. Løft alufolie med laks over på grillen. Grill laksen i 15-20 min. ved indirekte varme. Hvis du har en kuglegrill, så luk den, mens laksen grilles.
  • Grill limefrugterne på skærefladen de sidste 5 min. af stegetiden.
  • Tag forsigtigt laksen af grillen og læg den på et fad. Server med de grillede lime.

Du kan også grille laksen direkte på en grillpande. Undlad alu-folie og grill laksen på skindsiden.

Energiindhold for hele retten:

5963 kJ / 1425 kcal

Næringsindhold pr. 100g

620 kJ / 148 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 41,3 % 15,1 g
Kulhydrat: 4,9 % 1,8 g
Fedt: 53,8 % 9 g
Relateret video
Grillet laks med chili, ingefær og koriander

Saftig, grillet laks med yoghurtmarinade. Denne laks på grill smager så lækkert og er virkelig nem at lave.

Ingredienser

Yoghurtmarinade
1 dl Græsk yoghurt
½ Finthakket rød chilipeber
2 spsk Fintrevet frisk ingefær
½ dl Grofthakket frisk koriander
1 tsk Groft salt
700 g Fersk laks med skind
2 Limefrugter - halverede