Halloween chokoladekage

Halloween chokoladekage

60+ min
Små hvide marengsspøgelser danser på denne kirkegårdskage med skeletter og skaber en uhyggelig stemning til halloween. Det er selvfølgelig bare en halloween chokoladekage - der pyntes op i dagens anledning. Chokoladekagen smager dejligt og ikke spor uhyggeligt. Marengsspøgelserne kan bruges i andre sammenhænge, men pynter rigtig godt her sammen med stakit og skeletter. ​Uhhhh...

Sådan gør du

Bagetid for marengsspøgelser:

Ca. 1½ time ved 100° - traditionel ovn.

Bagetid for chokoladekage:

Ca. 20 min. ved 175° - traditionel ovn.

Marengsspøgelser
  • Pisk æggehvider og sukker til en stiv marengs til sukkeret er opløst. Det tager 5 til 10 min.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose (eller en frysepose) og klip et ca. 2 cm hul i hjørnet.
  • Lav 12-15 toppe i forskellige størrelser. Bag marengsene midt i ovnen.
  • Lad marengsspøgelserne køle af på en bagerist.
  • Tegn ansigt på spøgelserne med smeltet chokolade, brug fx en tandstik.
Chokoladekage
  • Pisk smør, sukker og salt luftigt. Pisk æggene i et ad gangen.
  • Bland mel, kakao, vaniljesukker og bagepulver. Vend det (drysset gennem en sigte) i smørblandingen skiftevis med kakaomælken til en ensartet dej.
  • Vend chokolade i, og hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir (ca. 30 x 40 cm). Bag kagen nederst i ovnen.
  • Lad kagen afkøle i bradepanden.
Chokoladecreme
  • Pisk smør og flormelis lyst og luftig. Pisk i en tynd stråle den smeltede chokolade i smørblandingen.
  • Tilsæt til sidst fløde og pisk til frostingen er ensartet.
  • Tag kagen ud af formen og fordel chokoladecremen på hele kagen - også på siderne.
  • Lav et skelet af saltstænger og tegn med glasur ovnen på saltstængerne.
  • Lav et statkit ved at knække resten af saltstængerne og sætte dem fast på siderne af kagen.
  • Fordel marengsspøgelserne på og ved siden af kagen.

Du kan skifte mælkechokoladen ud med mørk chokolade.

Energiindhold for hele retten:

27003 kJ / 6454 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1555 kJ / 372 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 5,1 % 4,7 g
Kulhydrat: 52,9 % 48,4 g
Fedt: 42 % 17,7 g
Mere inspiration

Prøv disse uhyggelige heksefingre til halloween.

Ingredienser

Marengsspøgelser
Æggehvider
2
Sukker (ca. 1½ dl)
125 g
Mørk chokolade - smeltet
10 g
Chokoladekage
Blødt smør
150 g
Sukker (ca. 2¼ dl)
200 g
Groft salt
½ tsk
Æg
2
Hvedemel (ca. 5¼ dl)
300 g
Kakaopulver
3 spsk
Vaniljesukker
2 tsk
Bagepulver
2 tsk
Kakaomælk
2½ dl
Grofthakket mælkechokolade
100 g
Chokoladecreme
Blødt smør
100 g
Flormelis (ca. 2 dl)
100 g
Mælkechokolade - smeltet
75 g
Piskefløde
½ dl
Saltstænger
75 g
Hvid glasur