Honningglaseret laks

Honningglaseret laks

20 min
Honningglaseret laks er så nem og lækker en ret. Den spændende, søde glasering giver en skøn smag til laksen og du kan servere laksen som hovedret med en skøn salat og brød til. Du kan også lade honningglaseret laks indgå på frokost eller buffebordet. Uanset hvad du vælger, så vil den honningglaserede laks helt sikkert bringe glæde for ganerne på gamle og unge.
https://www.arla.dk/opskrifter/honningglaseret-laks/

Sådan gør du

Bagetid for laks:

Ca. 10 min. ved 225° - traditionel ovn. Derefter ca. 10 min. i slukket ovn.

Honningglaseret laks
  • Rør honning, sennep, hvidløg og salt godt sammen.
  • Læg laksefileten i en bradepande med bagepapir og pensl med den krydrede honning.
  • Bag laksen midt i ovnen - øs marinade op over fisken 3-4 gange, mens den bager.
  • Tag laksen ud, drys med sesamfrø og stil den tilbage i ovnen.
  • Lad laksen hvile i den slukkede ovn.

Er du glad for sød marinade, så lav en stor portion og brug den som ekstra sauce til laksen, eller brug den til at marinere fx kylling og koteletter en anden dag.

Energiindhold for hele retten:

8881 kJ / 2123 kcal

Næringsindhold pr. 100g

822 kJ / 197 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,2 g
Protein: 35,1 % 17 g
Kulhydrat: 21,2 % 10,3 g
Fedt: 43,7 % 9,7 g
Mere inspiration

Dejlig salat - prøv den til den honningglaserede laks.

Ingredienser

Honningglaseret laks
1 dl Honning
2 spsk Dijonsennep
1 Stort knust fed hvidløg
1 tsk Groft salt
1 Hel renset lakseside med skind (ca. 900 g)
1 spsk Sorte sesamfrø