Jordbærkoldskål

15 min
Jordbærkoldskål

Hjemmelavet jordbærkoldskål. Så er det virkelig blevet sommer! Denne jordbærkoldskål er så nem at lave og den smager virkelig lækkert - af sol og sommer. Jordbærkoldskål en kan serveres som både mellemmåltid og dessert. Prøv hjemmelavet jordbærkoldskål næste gang du har en bakke solmodne jordbær i huset.

Ingredienser

Jordbærkoldskål

250 g Rensede jordbær
3 spsk Rørsukker
1 liter Kærnemælk
1½ dl Piskefløde

Tilbehør

200 g Kammerjunkere
250 g Jordbær i kvarte

Sådan gør du

Jordbærkoldskål

  • Blend jordbær, sukker og 1/3 af kærnemælken.
  • Bland det med resten af kærnemælken og piskefløden i en stor serveringsskål. Stil koldskålen koldt til serveringen.
  • Server jordbærkoldskålen med kammerjunker og jordbær.

Jordbærrene kan også moses med en gaffel eller en håndmixer. Koldskålen kan også laves med frosne, optøede jordbær. Vær opmærksom på, at Fødevarestyrelsen i perioder anbefaler, at man koger frosne bær. Tjek www.fvst.dk for mere information.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8862 kJ / 2118 kcal

Næringsindhold pr. 100g

470 kJ / 112 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 10,8 % 3 g
Kulhydrat: 49,9 % 13,8 g
Fedt: 39,3 % 5 g
Relateret video Jordbærkoldskål

Hjemmelavet jordbærkoldskål. Så er det virkelig blevet sommer. Denne jordbærkoldskål er så nem at lave og den smager virkelig lækkert - af sol og sommer.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/jordbarkoldskal/