Jordskokkesuppe med torsk

45 min
Jordskokkesuppe med torsk

Skøn cremet jordskokkesuppe med ovnbagt torsk, serrano skinke og æbleknas.

Ingredienser

Jordskokkesuppe

10 g Smør
1 Grofthakket skalotteløg (ca. 50 g)
400 g Skrællede jordskokker
7 dl Vand
1 tsk Hønsebouillon-pulver
1 dl Madlavningsfløde
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
2 skiver Serrano skinke (ca. 15 g)

Torsk

200 g Torskefilet uden skind og ben
¼ tsk Groft salt
10 g Smør

Æbleknas

1 Rødt æble (ca. 150 g)
40 g Grofthakkede macademianødder
1 spsk Finthakket bredbladet persille
½ spsk Friskpresset limesaft

Sådan gør du

Jordskokkesuppe

  • Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Steg løgene under omrøring i ca. 2 min.
  • Tilsæt jordskokker, vand og bouillonpulver. Lad det koge ved jævn varme og under låg i ca. ½ time.
  • Blend suppen, fx med en stavblender til en jævn konsistens. Tilsæt fløde, salt og peber og smag til.
  • Del imens skinkeskiverne på langs. Læg dem på en plade med bagepapir, og bag dem sprøde midt i ovnen. Sæt skinkeskiverne i en kold ovn - indstil på 225° - traditionel ovn og bag i ca. 15 min.

Torsk

  • Skær torsken i fire lige store stykker og drys dem med salt.
  • Kom torskestykkerne i et smurt ovnfast fad og bag dem midt i ovnen i ca. 8 min. ved 175° - traditionel ovn.

Æbleknas

  • Fjern stilk og kernehus fra æblet og skær det i små tern. Vend dem sammen med de øvrige ingredienser.
  • Fordel torsken i 4 dybe tallerkner og hæld den varme jordskokkesuppe ved. Pynt med sprød seranoskinke og æbleknas.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

5050 kJ / 1207 kcal

Næringsindhold pr. 100g

297 kJ / 71 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 18,5 % 3,2 g
Kulhydrat: 30,6 % 5,4 g
Fedt: 50,9 % 4,1 g
Relateret video Sådan fileterer du torsk

Der er ingen ben i at filetere fisk – lær hvordan du nemt fileterer torsk med Karolines Køkkenskole.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/jordskokkesuppe-med-torsk/