
Kalvemørbrad med frossen peberfløde og blåbærsky
60+ min
En oplagt festmiddag for dig, som gerne vil gøre lidt ekstra ud af det.
Ingredienser
Frossen peberfløde
-
¼ liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
- ½ tsk groft salt
- 1 tsk friskkværnet peber
- 1 kg pillede skalotteløg
- 1¼ kg skrubbede små kartofler
- 50 g smør - smeltet
- 2 spsk finthakkede friske rosmarinblade
- 1½ tsk groft salt
Blåbærsky
- 25 g smør
- 200 g blåbær
- 1½ dl mørk balsamicoeddike
- 1½ dl honning
Kalvemørbradbøffer
- 1 afpudset kalvemørbrad (ca. 1¼ kg)
- 1 tsk groft salt
- friskkværnet peber
Pynt
- blåbær og friskkværnet peber
Tilbehør
- 400 g dampede haricots verts
Sådan gør du
Sådan gør du
Frossen peberfløde
Pisk fløde, salt og peber til et meget let skum. Stil peberfløden tildækket i fryseren i ca. 1½ time - rør af og til. Læg samtidig 6 spiseskeer i fryseren. Form den letfrosne peberfløde til "æg" med en ske, dyppet i varmt vand. Læg 6 af "æggene" på de frosne skeer og læg dem tilbage i fryseren. Form resten af peberfløden til "æg" og læg dem på en bakke i fryseren til servering.
Bland løg, kartofler, smør, rosmarin og salt i en stor bradepande. Bag grøntsagerne midt i ovnen.
Blåbærsky
Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits blåbærrene i ca. 2 min. Tilsæt eddike og honning og kog ind ved jævn varme i 20-25 min. til det tykner let. Si blåbærskyen og smag til.
Kalvemørbradbøffer
Skær imens enderne af mørbraden, så den bliver nogenlunde lige tyk. Rul mørbraden stramt ind i plastfilm - luk folien med en knude i enderne. Kom mørbraden i kogende vand og kog den ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Tag kødet op og kom det straks i iskoldt vand. Fjern filmen og skær kødet ud til 6 bøffer. Lad en grillpande blive meget varm. Grill bøfferne på alle sider (ca. 3 min. i alt). Drys med salt og peber.
Stegetid
Ca. 40 min. ved 200° - traditionel ovn.
Tip
Peberfløden kan laves et par dage i forvejen. Lad den tø i køleskabet ca. 1½ time og pisk den op med en håndmixer. Form den letfrosne peberfløde til "æg" og følg ovenstående fremgangsmåde.
Næringsindhold, pr.
- Energiindhold for hele retten: 22320 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 56,8 g
- Protein: 25 %
- Kulhydrat: 42 %
- Fedt: 33 %
Vin match
Nero d'avola Sicilien, Italien
Et lækkert vinvalg til denne luksusret vil være en rødvin på druen nero d'avola fra Sicilien Kilde: Martin Nordkvist
Læs også om vin til oksekød