Laks i filodej

1 time 15 min
Arbejdstid: 1 time
Laks i filodej

Laks i filodej - en smuk og delikat måde at få laks på.

Ingredienser

Filopakker - 15 stk.

500 g Frossen helbladet spinat
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
400 g Laksefilet uden skind
10 plader Optøet frossen filodej (ca. 400 g)
200 g Salatost i tern
4 tsk Nigellafrø (Nigellafrø/jomfru i det grønne)

Citronsauce

10 g Smør
3 spsk Finthakket forårsløg (ca. 25 g)
1 spsk Majsstivelse, fx maizena
½ liter Mælk
2 spsk Piskefløde eller madlavningsfløde
1 spsk Friskpresset citronsaft
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 tsk Sukker
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 liter Skyllede babysalatblade (ca. 100 g)
¾ bundt Forårsløg i tynde skiver (ca. 75 g)

Tilbehør

1 kg Kogte kartofler

Sådan gør du

Filopakker

  • Tø spinaten i en gryde ved jævn varme og tilsæt salt og peber.
  • Skær fisken i 15 mindre stykker.
  • Fold de optøede filodejsplader ud så de ligger i en stak og dæk dem med et fugtigt viskestykke.
  • Læg to ark filodej sammen penslet med vand og skær dem derefter i 3 lige store strimler (ca. 10 x 50 cm).
  • Læg 5 - 6 ostetern, 1½ spsk spinat og et stykke laks i nederste højre hjørne af en strimmel - men ikke helt ud til kanten.
  • Tag i højre hjørne og fold skråt opad til venstre side af strimlen - nu er det en trekant. Fold denne op og fortsæt til der ikke er mere dej.
  • Læg trekanten med lukningen nedad på en plade med bagepapir. Fortsæt med resten af fyldet og resten af filodejen. Pensl med vand, drys med løgfrø og bag pakkerne midt i ovnen ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.

Citronsauce

  • Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme men uden at det bruner.
  • Svits forårsløget i ca. 1 min.
  • Pisk maizena og mælk sammen og tilsæt blandingen langsomt under omrøring.
  • Bring saucen i kog og kog den ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min.
  • Tag gryden af varmen og rør fløde, citronsaft, citronskal, sukker, salt og peber i. Smag citronsaucen til.

Ved serveringen

  • Vend babysalatblade, forårsløg, lidt groft salt og friskkværnet peber sammen og server salaten til de varme filopakker og citronsauce.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

17071 kJ / 4080 kcal

Næringsindhold pr. 100g

513 kJ / 123 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 20,3 % 6,1 g
Kulhydrat: 47,3 % 14,3 g
Fedt: 32,4 % 4,5 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/laks-i-filodej/