Lasagne med auberginer

Lasagne med auberginer

60+ min
Fryseegnet
Lækker middelhavsinspireret opskrift på lasagne med auberginer. Retten supplerer magert, hakket oksekød med lækker bacon og soltørrede tomater. En dejlig kombination.

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 45 min. ved 200° - traditionel ovn.

Kødsauce
  • Skær baconskiverne i mindre stykker og steg dem i en stor gryde ved jævn varme i ca. 5 min. Tilsæt det hakkede kød og svits i ca. 3 min. eller til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt auberginer, løg, de to slags tomat, rødvin og krydderier. Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. ½ time. Tag låget af gryden og kog videre ved jævn varme i ca. ½ time – rør af og til. Smag saucen til.
  • Smør 2 brødforme (a ca. 2½ liter) med smør. Del lasagnepladerne i 12 portioner - de skal passe nogenlunde til formenes størrelse. Rør mornaysauce og fløde sammen. Fordel kødsauce, ostesauceblanding og lasagneplader i de 2 smurte brødforme således: Kom først 1½ dl kødsauce i bunden af hver form. Hæld dernæst ½ dl ostesauceblanding i hver og dæk med et lag lasagneplader. Fortsæt i nævnte rækkefølge - slut med resten af ostesauceblandingen. Drys lasagnen med rasp og bag den, på en plade med bagepapir, midt i ovnen. Lad lasagnen trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.
Tip

I stedet for friske lasagneplader kan du bruge 400 g tørrede lasagneplader.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

26689 kJ / 6379 kcal

Næringsindhold pr. 100g

499 kJ / 119 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 20,8 % 6,1 g
Kulhydrat: 30,6 % 9 g
Fedt: 48,6 % 6,6 g
Mere inspiration

Velsmagende og vegetarisk lasagne.

Grøntsagslasagne
1 time
Grøntsagslasagne
(89)

Ingredienser

Kødsauce
Bacon i tynde skiver
150 g
Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
800 g
Auberginer i store tern (ca. 500 g)
2
Hakkede zittauerløg (ca. 300 g)
4
Grofthakkede soltørrede tomater
50 g
Hakkede tomater (a ca. 400 g)
2 dåser
Tør rødvin, fx chianti
4 dl
Sukker
2 tsk
Groft salt
4 tsk
Friskkværnet peber
Friske lasagneplader
600 g
Mornaysauce
½ liter
Piskefløde
½ liter
Rasp
2 spsk
Tilbehør
Landbrød
400 g
Grøn salat
600 g