Pærer
Pære er en kernefrugt, der vokser på et træ. Frugterne er ovale, pæreformede eller mere kuglerunde, afhængig af sorten. Skrællen er på de fleste sorter grøn eller grøngul, men kan være rødlig på den side, der vender mod sollyset under modningen. Frugtkødet er tit meget hårdt, selv efter modning. Inderst i frugtkødet sidder et femdelt kernehus, der i hvert rum indeholder 2-3 kerner. Kernerne bliver sorte eller brune, når pæren er moden.
Frugtkødet indeholder i mere eller mindre grad nogle såkaldte stenceller, som kan mærkes som små, hårde korn, når man spiser pæren. Stencellerne har særlig hårde cellevægge sammenlignet med andre planteceller. Stencellerne dannes, når sukker omdannes til stivelse, der lagres i stencellerne. Jo mere moden en pære er, desto flere stenceller indeholder den som regel.
Pærer er, ligesom andre frugter, sunde. De har et lavt energiindhold og indeholder C-vitamin og fibre. Pærer tilhører samme familie som æbler. Men et pæretræ har en mere opret facon end et æbletræ. Bladene på et pæretræ kan have forskellig form, men de er ofte ovale og har en savtakket kant og lang stilk. Træet taber bladene i vinterhalvåret.
I Danmark blomstrer pæretræerne i maj måned. Blomsterne er hvide med mørkerøde støvknapper og sidder i en halvbue.
Der findes mange forskellige pæresorter. Afhængig af sorten kan pærerne variere i udseende, fasthed, saftighed og smag. Desuden er der forskel på sorternes udbytte, modningstidspunkt og resistens mod sygdomme og skadedyr.
Man skelner imellem to hovedgrupper, nemlig de sorter, som dyrkes på vore breddegrader, og de asiatiske Nashi pærer, også kaldet japansk pære.
Pometet har en oversigt over pæresorter, gamle såvel som nye. Landbrugsinfo har en oversigt over de sorter, der dyrkes kommercielt her i landet. 6 om dagen har en oversigt over importerede sorter.
I det følgende gennemgås de karakteristiske egenskaber ved de mest almindelige sorter, som dyrkes i Danmark og andre europæiske lande, men listen er ikke udtømmende, for der kommer hele tiden nye sorter frem.
