Sankthansurt
Udseende
Sankthansurt har kødfulde, saftige ovale blade op ad stænglen. Blomsterne er små og sidder samlet i skærme. De er grøngule til hvidgule, og planten blomstrer fra juli til oktober. Blandt de dyrkede arter findes en kinesisk sankthansurt, som har rødlige blomster, og der findes forskellige krydsninger mellem den danske og den kinesiske. Den mest kendte er Herbstfreude, som har brunrøde blomster i efteråret og senere får brune dekorative frøstande, der står og strutter hele vinteren.
Oprindelse
Navnet sankthansurt hentyder til, at man har brugt planten til at tage varsler af omkring Sct. Hans.
Anvendelse
Det er bladene på sankthansurten, som kan spises. De minder i smag om ærtebælge. Bladene kan serveres rå i en salatblanding. Eller prøv at erstatte agurkeskiverne i en tzatziki eller sommersalat med sankthansurtblade.
Holdbarhed
Den er en sukkulent ligesom kaktus, hvilket vil sige, at den oplagrer vand i stængler og blade og kan klare sig i tørkeperioder.