Fastelavnsbollens historie

Fastelavnsboller siden middelalderen

I senmiddelalderen og renæssancen blev hvede importeret fra Italien. Det var dyrt og kun kongen, adelen og de rigeste købmænd der havde råd til at spise det ofte. Boller, brød og andet bagværk med hvedemel var derfor en delikatesse, der kun blev spist ved særlige højtider, når der virkelig var noget at fejre med god og fornem mad.

Det kunne for eksempel være fastelavn. Inden reformationen markerede man den kommende 40 dage lange faste med lækker mad og fest. Fastelavnssøndag slog man katten af tønden og klædte sig ud. Flæskemandag spiste man masser af svinekød og flæsk. Og Hvide tirsdag blev der serveret hvidt bagværk, mælk og smør. Askeonsdag begyndte fasten så, og menuen stod på groft brød, fisk og ingen kød, mælk eller hvede helt frem til påsken.

De ældste fastelavnsboller blev kaldt ”strutter” og var korsformede. De 40 dages faste forsvandt da Danmark blev protestantisk i 1536, men traditionen med fastelavn og hvedebollerne holdt ved.

Fastelavnsboller bliver finere bagværk

I løbet af 1700-tallet begyndte der at komme eksotiske ingredienser i fastelavnsbollerne. Det kunne være rosiner, sukat, appelsinskal eller rosenvand. Måske var dejen krydret med kardemomme. Og nu var der også sukker i. Alt sammen dyre luksusingredienser. Det til trods havde flere fået råd til at købe dem hos bageren eller bagekoner, og fastelavnsbollerne blev nu kun spist til fastelavn.

De moderne fastelavnsboller

Helt indtil 1950’erne var den klassiske fastelavnsbolle, der kunne købes hos bageren, en hvid hvedebolle af gærdej med masser af smør samt rosiner og sukat. Den kunne gøres lidt mere festlig med pynt af hvid sukkerglasur. Opskrifterne på den fastelavnsbolle forsvandt først i 1970’erne. For nye, mere komplicerede fastelavnsboller blev i løbet af 1900-tallet mere og mere populære.

I dag findes der 5 slags fastelavnsboller.

Gammeldags fastelavnsbolle

Den søde, luftige hvedebolle fyldt med kagecreme, pyntet med glasur. Denne bolle er tydeligst en videreudvikling af den traditionelle hvide hvedebolle man har spist til højtider. Den opstår sandsynligvis mellem 1900-1940’erne.

Wienerfastelavnsbolle - den åbne fastelavnsbolle

Minder om en spandauer, lavet af klassisk wienerbrødsdej med syltetøj eller creme i midten, nogle gange også pyntet med glasur. Wienerbrødet er en dansk opfindelse fra starten af 1900-tallet, men opskrifterne var oprindeligt inspireret af det brød, de østrigske bagere solgte i 1800-tallet.

Flødefastelavnsbolle

Den moderne fastelavnsbolle minder om en flødeskumskage: dejen er en luftig vandbakkelsesbolle med æg, flækket og fyldt med flødeskum og syltetøj, chokolade, remonce eller anden creme pyntet med glasur eller flormelis. Dejen kan også være mere klassisk wienerbrødsdej. Denne fastelavnsbolle dukkede op i 1950’erne og er sandsynligvis inspireret af svenskernes ”Semlor”. Det er typisk en fastelavnsbolle man køber hos bagere og konditorier.

Den svenske fastelavnsbolle

I Sverige elsker de også deres fastelavnsboller, eller ”Semlor” som det hedder hinsidan. Semlor er hvedeboller krydret med kardemomme, hvor toppen er skåret af og bollen er fyldt med marcipan og flødeskum, samt pyntet med flormelis.

Efter sigende skulle den svenske konge Adolf Frederik have været så glad for semlor, at han den 12. februar 1771 spiste hele 14 portioner og derefter døde af mavekneb.

Den supermoderne fastelavnsbolle

Siden 2020 har det taget fart med udviklingen af fastelavnsboller. Små mikrobagerier og senere de store landsdækkende bagerikæder har eksperimenteret med dej, fyld og smage. Der laves fastelavnsboller med croissantdej, craquelin og surdej. Fyld med mascarponecreme, saltkaramelsauce og romflødeskum. Smag af blodappelsin, skildpaddechokolade og endda bearnaise. Og sæsonen starter nu meget tidligere end før.

Vil du se flere opskrifter på fastelavnsboller?