
&w=1680&h=750&scale=both&ak=6826258c&hm=7dcdb691)
Let flødeis med mokkatuilles
60+ min
Lækker og nem dessert som du kan lave i god tid. Mokkatuilles kan holde sig sprøde i en kagedåse i ca. en uge. Så mangler du bare at lave kaffe og piske flødeskum.
Ingredienser
Antal portioner
Let flødeis
- 6 æggeblommer
- 150 g flormelis (ca. 3 dl)
- ½ liter Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
- 1 vaniljestang
Mokkatuilles
- 1 spsk kaffebønner
- 3 spsk flormelis
- 3 spsk hvedemel
- 1 æggehvide (ca. 2 spsk)
- 25 g smør - smeltet
-
¼ liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
- 4 dl friskbrygget espressokaffe eller anden stærk kaffe
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Let flødeis
Pisk æggeblommer og halvdelen af flormelissen til en luftig æggesnaps. Kom fløden i en gryde sammen med resten af flormelissen. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom korn og stang i gryden. Bring fløden i kog under omrøring og kog i ca. 1 min. Tag gryden af varmen. Hæld et par dl af den varme fløde i æggesnapsen under omrøring. Hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Varm blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. eller til den bliver lidt tykkere - må ikke koge. Køl af, si isblandingen og fordel den i 6 høje kraftige glas. Frys i mindst 5 timer.
Mokkatuilles
Knus kaffebønnerne fx i en morter (gem lidt til pynt). Pisk flormelis, hvedemel, knuste kaffebønner og æggehvide sammen i en skål. Pisk det smeltede smør i. Fordel dejen i 18 lange streger (ca. 1 x 15 cm) på en plade med bagepapir. Bag de tynde mokkatuilles øverst i ovnen.
Tag glassene med is ud af fryseren. Pisk fløden til et let skum og fordel det i glassene. Stik en mokkatuille i hvert glas og pynt med knuste kaffebønner. Server resten af de sprøde tuilles sammen med kaffen i en kande, så man selv kan hælde den portion kaffe på, man har lyst til.
Tips
Isdesserten kan også spises uden kaffe, eller med varm kakaomælk.
Bagetid
14-16 min. ved 150°.
Sådan pisker du flødeskum
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 11720 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 2,8 g
- Protein: 7 %
- Kulhydrat: 36 %
- Fedt: 57 %