Majssuppe med chili og ostebrød

Majssuppe med chili og ostebrød

30 min
Majssuppe med chili og ostebrød er en rigtig hyggesuppe til sensommeren, når majsen er på sit højeste. Men da du også kan bruge frosne majskerner, kan majssuppen faktisk spises hele året. Mange børn er vilde med de lidt sødlige majs, så måske skal du spare lidt på chilien for deres skyld. På den anden side må der også gerne være lidt til de voksne, så server evt. chilien som tilbehør til majssuppen.....så er alle forhåbentlig glade.
https://www.arla.dk/opskrifter/majssuppe-med-chili-og-ostebrod/

Sådan gør du

Majssuppe
  • Skær kernerne af majskolberne – gerne så de hænger sammen i flager.
  • Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits løg, hvidløg og chili i ca. ½ min.
  • Tilsæt halvdelen af majskernerne, salt og peber og svits i yderligere ca. ½ min.
  • Kom bouillon i gryden og lad suppen koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min. – rør af og til.
  • Blend suppen til den er nogenlunde glat og fjern skummet.
  • Tilsæt resten af majskernerne og lad suppen koge i ca. 5 min. Smag til.
Ostebrød
  • Drys brødskiverne med revet ost og grill dem øverst i ovnen.
Ved serveringen
  • Server suppen med et drys koriander og chiliringe sammen med de gratinerede ostebrød.
Grill
  • Ca. 2 min.

Du kan tilsætte lidt ekstra bouillon, hvis du vil have suppen tyndere. Du kan også tilsætte lidt fløde for at gøre den mere cremet, men den mister lidt af sin klare gule farve. Osten kan også erstattes af revet tex mex ost, hvis suppen må være lidt spicy.

Energiindhold for hele retten:

13658 kJ / 3264 kcal

Næringsindhold pr. 100g

481 kJ / 115 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 15,6 % 4,4 g
Kulhydrat: 60,2 % 17 g
Fedt: 24,2 % 3,1 g
Mere inspiration

Uhm....lækre majskolber, lige til at gnave.

Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Majssuppe
4 Friske majskolber eller 500 g frosne majskerne
15 g Smør
1 Stort hakket løg (ca. 100 g)
2 Små hakkede fed hvidløg
1 spsk Hakket rød chilipeber
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 liter Grøntsagsbouillon
Ostebrød
8 skiver Landbrød
150 g Revet cheddar- og maasdammerost
Tilbehør
1 bundt Frisk koriander
1 Rød chilipeber i tynde ringe