Lassi med grape

Lassi med grape

15 min
Smuk og læskende lassi med fin eftersmag af grape. Server den evt. med et drys af dit yndlingskrydderi. Lassi er en traditionel indisk yoghurtdrik. Den oprindelig drik blev lavet ved at blande yoghurt, vand, salt og krydderi. Denne lassi har vi improviseret lidt - og udskiftet yoghurt med skyr. Det bliver lassi med grape ikke dårligere af.
https://www.arla.dk/opskrifter/lassi-med-grape/

Sådan gør du

Lassi med grape
  • Skær skal og hinder af grapefrugten - følg frugtens form.
  • Skær langs grapebådenes hinder så bådene løsnes uden at hinderne følger med.
  • Pres resten af saften ned i blenderglasset.
  • Kom grapebådene (ca. 100 g), skyr, banan og isterninger i blenderglasset og blend ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. til lassien er skummende.
  • Fordel lassien i 2 kolde glas og server straks.

Drys evt. dit yndlingskrydderi på din lassi, fx stødt kanel, stødt ingefær, acaipulver, frysetørret hindbær - eller hvad du nu, finder spændende. Vil du have din smoothie koldere, kan du tilsætte ekstra isterninger ved servering.

Energiindhold for hele retten:

1696 kJ / 405 kcal

Næringsindhold pr. 100g

198 kJ / 47 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 33,6 % 3,9 g
Kulhydrat: 62,3 % 7,3 g
Fedt: 4,1 % 0,2 g
Mere inspiration

Her en anden skøn kold drik med frugt - og grøntsager.

Ingredienser

Lassi med grape
1 Rød grapefrugt
3 dl Skyr med vanilje
1 Moden banan (ca. 75 g)
4 Isterninger