Muffins med bær og hytteost

1 time
Fryseegnet
Muffins med bær og hytteost

Hytteost gør disse muffins dejlige saftige og lidt anderledes end klassiske muffins.

Ingredienser

3 Æg
225 g Rørsukker (ca. 2½ dl)
4 tsk Bagepulver
300 g Hvedemel (ca. 5 dl)
1 dl Kærnemælk
¾ dl Friskpresset appelsinsaft (ca. 1 appelsin)
50 g Smør - smeltet
150 g Hytteost
250 g Bær, fx brombær, solbær eller ribs

Sådan gør du

  • Pisk æggene godt med rørsukker, til det er let og luftigt. Bland bagepulver og mel og vend det (drysset gennem en sigte) i blandingen skiftevis med, kærnemælk, appelsinsaft og smeltet smør. Vend forsigtig hytteost og bær i dejen. Fordel dejen i 16 muffinforme af papir (a ca. 1 dl) - ca. ½ dl dej pr. form. Stil dem på en plade med bagepapir og bag de 16 muffins midt i ovnen i ca. ½ time ved 175° - traditionel ovn.

Hvis bærrene er frosne skal du beregne 5 min. ekstra bagetid. Bruger du papirmuffinsforme, så brug to pr kage, så holder kagerne bedre faconen. Fjern den yderste form inden servering eller frysning.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

11747 kJ / 2808 kcal

Næringsindhold pr. 100g

889 kJ / 212 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 10,1 % 5,3 g
Kulhydrat: 69,5 % 36,3 g
Fedt: 20,4 % 4,9 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/muffins-med-bar-og-hytteost/