Nougatis

Nougatis

60+ min
Fryseegnet
Hjemmelavet nougatis - smagen af de gode gamle dage. Når det virker, er der vel ingen grund til at lave det om? Det behøver ikke altid være nyt og eksotisk, nogle gange kan det være dejligt at se tilbage, gå tilbage til det kendte og trygge. Mon ikke vi alle har smagt nougatis som børn? Prøv at lave din egen nougatis, og server smagen af barndom for dine gæster.
https://www.arla.dk/opskrifter/nougatis/

Sådan gør du

Nougatis
  • Lad flormelis smelte i en pande ved jævn varme - til karamel - uden at det branker.
  • Tilsæt bagepulver og lad det bruse op.
  • Hæld karamellen ud på et stykke bagepapir og lad den køle af. Hak krokanten fint.
  • Pisk fløden til et let skum.
  • Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps. Vend forsigtigt flødeskummet i æggesnapsen og tilsæt krokanten.
  • Hæld iscremen i en form (ca. 1 liter) og stil den tildækket i fryseren. Rør i isen 4-5 gange under indfrysningen.

Lad nougatisen stå mindst ½ time i køleskabet inden servering.

Energiindhold for hele retten:

10463 kJ / 2501 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1476 kJ / 353 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: -
Protein: 2,9 % 2,5 g
Kulhydrat: 28,8 % 25 g
Fedt: 68,3 % 27,2 g
Mere inspiration

Prøv hjemmelavet nougatis på bananasplit - mums.

Bananasplit
15 min
Bananasplit
(47)
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

Ingredienser

Nougatis
100 g Flormelis
1 tsk Bagepulver
½ liter Piskefløde
3 Æggeblommer
60 g Sukker