Ørredrillettes

1 time 50 min
Arbejdstid: 20 min
Ørredrillettes

Kold ørredrillettes med kogte kartofler, cornichoner, rødløg og frisk dild. Opskrift på en nem lækkerbisken, både på frokostbordet, som snack, tapas - og i både madpakke og på picnic.

NYHED! Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

4 Røgede ørredfileter uden skind (ca. 250 g)
1½ dl Creme fraiche
100 g Kolde, kogte kartofler i små tern
25 g Grofthakkede cornichoner
3 spsk Finthakket frisk dild
2 spsk Finthakket rødløg
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Pynt

Dildkviste
Rødløg i tynde både

Tilbehør

360 g Ristet rugbrød
1 dl Ufarvet lagereddike

Sådan gør du

  • Findel fiskekødet med 2 gafler og vend det sammen med creme fraiche og de øvrige ingredienser. Smag blandingen til og kom den i en skål.
  • Stil den tildækkede ørredrillette i køleskabet i mindst 1½ time.
  • Smag til.
  • Kom ørredrillette, dildkviste og rødløg på ristede rugbrødsbidder.
  • Hæld eddiken i en lille kande - så kan man hver især dryppe lidt eddike på sin mad.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Ørredrillettes kan også serveres i en skål. Bank skålen let mod køkkenbordet før den tildækkede ørredrillettes stilles på køl. Ørredrillettes kan stå tildækket i køleskabet til næste dag.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6258 kJ / 1496 kcal

Næringsindhold pr. 100g

621 kJ / 148 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,3 g
Protein: 20,2 % 7,4 g
Fedt: 27,8 % 4,7 g
Kulhydrat: 52 % 19 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/orredrillettes/