Pizza Bianco

Pizza Bianco

60+ min
Alle kan lide pizza - og så er det tilmed sjovt at lave. Her er opskriften på pizza bianco med nye kartofler - måske på en lidt utradionel måde. Hvis du har en bagesten så kom pizzaen i ovnen eller bag den i en pizzaovn, hvis du har en i haven eller på altanen. Uanset hvordan du bager din pizza bianco, så bliver den bedst, når bunden er tynd, og du bager den ved høj varme. Det er vigtigt, at kartoffelskiverne er tynde, saltet og vredet for vand, inden du kommer dem på bundene, så du ikke får oplevelsen af kogt kartoffel. Dejen tager lidt tid at lave, men fyldet til pizza bianco er virkelig nemt.
https://www.arla.dk/opskrifter/pizza-bianco/

Sådan gør du

Fyld
  • Skær kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern (ca. 1-2 mm) eller brug en skarp kniv.
  • Vend kartoflerne godt sammen med salt i en skål. Lad dem stå i 10-20 min. Kartoffelskiverne vil smide en del vand.
  • Pres kartoflerne fri fra væden.
  • Rør creme fraiche med hvidløg, citronskal og friskkværnet peber.
  • Tryk pizzadejen ud til 4 pizzaer - med fingrene og håndfladerne (se hvordan i linket til pizzadejen).
Sådan samler du pizzaen
  • Smør creme fraiche ud i en cirkel ca. 3-4 cm fra kanten.
  • Fordel mozzarellatern herpå, drys med rosmarin og slut af med kartoffelskiver.
  • Bag pizzaen sprød og gylden enten i pizzaovn: 1-1½ min. Eller i ovn (evt. med bagesten): 8-12 min. ved 275° - varmluft. Eller i ovn (evt. med bagesten): 8-12 min. ved 275° - varmluft.
  • OBS: Varm stenen godt op inden du bager pizzaen.
  • Dryp med 1 spsk olivenolie, når pizzaen er bagt.

Pizzaen vil også smage godt hvis du tilføjer en tør, moden ost. Brug evt vinterkartofler til pizzaen eller skift kartofler ud med tynde skiver squash. Du kan tilføje grønne asparges. Skær dem i ca. 1 cm stykker og kom dem på sammen med kartoffelskiverne.

Top den bagte pizza med salat eller friske tomater inden servering.

Energiindhold for hele retten:

11897 kJ / 2843 kcal

Næringsindhold pr. 100g

980 kJ / 234 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 9,3 % 5,4 g
Kulhydrat: 24,6 % 14,2 g
Fedt: 66,1 % 17,5 g
Mere inspiration

Her er opskrift til den dej du skal bruge til Pizza Bianco.

Ingredienser

Pizzadej
1 Portion langtidshævet pizzadej (se opskrift i link)
Fyld
400 g Små nye kartofler
1 tsk Fint salt
3 dl Creme fraiche 38%
1 Fed hvidløg knust
Skal fra ½ Citron (usprøjtet)
Friskkværnet peber
150 g Mozzarellaost i tern
2 dl Blade fra frisk rosmarin
4 spsk Jomfruolivenolie til topping