Ratatouille og pasta

30 min
Ratatouille og pasta

Ratatouille er en lækker grøntsagsgryde, der er blevet en klassiker i kraft af sammensætningen af lige præcis disse grøntsager - tomater, løg, aubergine, squash og hvidløg. Server ratatouille som tilbehør til kød, fisk, eller som her, en selvstændig vegetarisk ret med pasta og oliven til.

Ingredienser

Ratatouille

2 spsk Olivenolie
2 Grofthakkede løg (ca. 200 g)
4 Små hakkede fed hvidløg
1 Aubergine i tern (ca. 200 g)
1 Grøn squash i tern (ca. 200 g)
1 dåse Hakkede tomater (ca. 400 g)
4 Tomater i tern (ca. 200 g)
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3 spsk Grofthakkede oreganoblade
150 g Oliven

Tilbehør

400 g Tørret fuldkornspasta, fx penne - koges

Sådan gør du

Ratatouille

  • Lad olien blive varm i en stor tykbundet gryde.
  • Svits løg, hvidløg, auberginer og squash i ca. 2 min.
  • Tilsæt tomater fra dåse, friske tomater, salt og peber. Bring saucen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca. 7 min. - rør af og til.
  • Vend oregano i og smag til.
  • Top med oliven og server ratatouillen sammen med nykogt pasta.

Det smager også dejlig med et drys revet ost på toppen. Du kan erstatte tomater fra dåse og hvidløg med 4 dl Arla Karolines Køkken® Tomat & cremefraiche Pastasauce.

Lav en stor omgang ratatouille i weekenden, som du kan fryse ned. Så har du nem tilbehør til ugens aftensmad.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8541 kJ / 2041 kcal

Næringsindhold pr. 100g

365 kJ / 87 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 13,5 % 2,9 g
Kulhydrat: 59,9 % 12,9 g
Fedt: 26,6 % 2,6 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/ratatouille-og-pasta/