Spaghetti i tomatsauce

Spaghetti i tomatsauce

35 min
Spaghetti i tomatsauce - alle børns yndlingsret! Her er den serveret med revet ost og persille som tilbehør. Spaghetti i tomatsauce en nok en af de nemmeste og hurtigste pastaretter at lave. Og så er det et hit hos de fleste børn og voksne. Hvis du vil give de voksne lidt ekstra smag, er det fx fint med oliven, hakket chili eller at blande persillen med revet citronskal og hakket hvidløg til en gremolata. Der er stort set kun pænt at sige om spaghetti i tomatsauce, og så er retten ovenikøbet billig.
https://www.arla.dk/opskrifter/spaghetti-i-tomatsauce/

Sådan gør du

Tomatsauce
  • Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits gulerødder, løg og hvidløg i ca. 2 min. Tilsæt tomater, persille og krydderier.
  • Bring saucen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  • Tag låget af gryden og kog saucen videre i ca. 15 min. Smag den til.
Spaghetti
  • Kog imens den tørrede spaghetti efter anvisningen på emballagen.
Drys
  • Kom ost og persille i små skåle hver for sig.
  • Hæld den afdryppede, varme spaghetti i gryden med tomatsauce. Vend forsigtigt rundt, så det bliver godt blandet.
  • Hæld spaghettiretten i en varm skål og server straks.

Kog en kæmpe portion tomatsauce, når du alligevel er i gang og frys den ned i mindre portion. Så er der altid nem og hurtig aftensmad. Tomatsaucen, kan tøs langsomt op i en gryde eller mikrobølgeovn.

Tomatsaucen er også velegnet i en lasagne.

Energiindhold for hele retten:

10800 kJ / 2581 kcal

Næringsindhold pr. 100g

472 kJ / 113 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 16,7 % 4,7 g
Kulhydrat: 55 % 15,3 g
Fedt: 28,3 % 3,6 g
Mere inspiration

Vil I have kødboller i tomatsauce, finder du opskriften her.

Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

Tomatsauce
20 g Smør
4 Groftrevne gulerødder (ca. 200 g)
2 Groftrevne løg (ca. 100 g)
1 Lille knust fed hvidløg
2 dåser Hakkede tomater (ca. 800 g)
2 spsk Hakket bredbladet persille
1½ tsk Sukker
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Spaghetti
400 g Tørret pasta, fx spaghetti
Drys
175 g Revet cheddar- og maasdammerost
2 dl Groft hakkede blade af bredbladet persille