Rugbrød

Rugbrød

60+ min
Fryseegnet
Hjemmebagt rugbrød helt fra bunden er skønt. Det giver både en stor tilfredsstillelse at bage rugbrødet og at spise det efterfølgende. Når du har bagt rugbrød en gang, tager surdejen fra til næste og derved er inde i rytmen, er det nemt altid at have lækkert hjemmebagt rugbrød i huset.

Sådan gør du

Bagetid:

Sæt rugbrødene i en kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. 1 time og 45 min. Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 15 min - traditionel ovn.

1. dag - surdej
  • Rør gæren ud i vandet.
  • Tilsæt rugmel og rør surdejen godt sammen.
  • Hæld den i en høj, slank beholder, og lad den stå tildækket med låg ved ca. 25° i 48-60 timer.
  • Surdejen skal skifte farve til lys gylden.
3. dag - grunddej
  • Rør surdejen ud i vandet i en stor skål.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og rør grunddejen godt sammen.
  • Lad den stå tildækket med fx et låg ved stuetemperatur i ca. 24 timer.
4. dag - færdig dej
  • Hæld kernerne i en stor skål og hæld det kogende vand over under omrøring. Lad kernerne opsuge vandet og køle lidt af.
  • Rør de lune kerner, mel og salt i grunddejen. Rør den færdige dej godt sammen (og tag 400 g fra til ny surdej).
  • Fordel resten af dejen i 2 smurte rugbrødsforme (a 2½ liter). Dæk formene med bagepapir, og lad brødene hæve ved stuetemperatur ca. 2 timer.
  • Bag brødene, stadig med bagepapir, nederst i ovnen. Tag bagepapiret af efter ca. 1 time og 45 min.
  • Sluk ovnen og "bag" brødene færdige ved eftervarmen i ca. 15 min.
  • Tag de nybagte rugbrød ud af formene og lad brødene køle af på en bagerist.

Læg rugbrødene i fryseposer, mens de endnu er lune. Så "sætter" brødene sig og bliver lettere at skære.

Drys rugbrødene med forskellige kerner og frø. Og/eller tilsæt 1 dl til den færdige dej inden brødet bages.

Energiindhold for hele retten:

33978 kJ / 8121 kcal

Næringsindhold pr. 100g

699 kJ / 167 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 8,4 g
Protein: 11,9 % 4,9 g
Kulhydrat: 82,3 % 33,8 g
Fedt: 5,8 % 1,1 g
Mere inspiration

Prøv et stenalderbrød - fyldt med gode sager....

Ingredienser

1. dag - surdej
5 g Gær (gæren skal ligge 1-2 døgn ved stuetemperatur inden brug)
2 dl Vand - 40 grader varmt
100 g Groft rugmel (ca. 2dl)
3. dag - grunddej
1 surdej fra dag 1
1 liter Vand - 40° varmt
½ liter Kærnemælk
1 kg Groft rugmel
500 g Skårne eller knækkede rugkerner
1 spsk Sirup
4. dag - færdig dej
500 g Skårne eller knækkede rugkerner
½ liter Kogende vand
250 g Groft rugmel
250 g Hvedemel
2½ spsk Groft salt
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk