Tacos med stegt fisk

45 min
Tacos med stegt fisk

Tacos er en streetfood klassisker og laves typisk med en slags fyld og let topping. Disse tacos består af små, hjemmebagte tortillas, paneret torsk og en frisk mangosalsa. De små tortillas er hurtige at lave og helt bestemt arbejdet værd! Saml dejen og lad den hvile, mens du forbereder dit fyld. Så kan du bage tortillas og samle dine tacos.

Prøv en version med flere {grøntsager}

Ingredienser

Tortillas - 16 stk

225 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
75 g Majsmel
1 tsk Groft salt
½ tsk Bagepulver
1 spsk Olie
2 dl Vand - lillefingervarmt

Mangosalsa

400 g Mangofrugt i tern
1 Stort salatløg skåret i små tern (ca. 100 g)
2 spsk Finthakket rød chilipeber
4 spsk Friskpresset limesaft
1 tsk Groft salt
2 dl Frisk koriander

Paneret torskefilet

500 g Torskefilet
2 spsk Hvedemel
1 tsk Groft salt
1 tsk Stødt spidskommen
1 tsk Stødt chili
1 Æg
1 dl Rasp
25 g Smør

Tilbehør

2 dl Græsk yoghurt
100 g Salatost

Pynt

Frisk koriander

Sådan gør du

Tortillas

  • Bland alle tørre ingredienser i en skål. Tilsæt olie og derefter vand lidt ad gangen og saml dejen. Dejen må hverken være klistret eller tør. Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen er for tør. Lad dejen hvile 10-15 min. så glutenstrukturen kan udvikle sig.
  • Del dejen 16 stykker og rul dem til tynde tortillas (ca. 15 cm i diameter).
  • Lad en pande blive godt varm. Bag tortillaerne en ad gangen ved kraftig varme ca. ½ min. på hver side - til de er gennembagte.
  • Hold dem lune i et viskestykke indtil serveringen.

Mangosalsa

  • Bland mangofrugt, salatløg, chili, limesaft og salt.
  • Hak korianderbladene groft og vend dem i mangosalsaen.
  • Smag til og stil den tildækket i køleskabet til serveringen.

Paneret torskefilet

  • Del torskefileterne i 8 stykker.
  • Bland hvedemel, salt, spidskommen og chili i en tallerken.
  • Pisk ægget i en anden tallerken og hæld rasp i en tredje.
  • Vend først fiskestykkerne i mel, dernæst i æg og til sidst i rasp.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og steg fiskestykkerne ved jævn varme ca. 2 min. på hver side.

Ved serveringen

  • Server de lune tortillas med nystegt fisk, mangosalsa, yoghurt og salatost. Pynt med koriander.

I stedet for små tortillas kan du bage 8 store tortillas (ca. 22 cm i diameter). Det er nemmest at arbejde med dejen, når den har hvilet 10-15 min. så glutenstrukturen kan udvikle sig, men er du sulten, kan du godt rulle den ud med det samme.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13237 kJ / 3164 kcal

Næringsindhold pr. 100g

634 kJ / 152 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 19,7 % 7,4 g
Kulhydrat: 45,6 % 17 g
Fedt: 34,7 % 5,9 g
Relateret video Sådan skærer du mango.

https://www.arla.dk/opskrifter/tacos-med-stegt-fisk/