Triple chocolate cookies

45 min
Fryseegnet
Triple chocolate cookies

Prøv denne skønne opskrift på lækre amerikanske triple chocolate cookies med tre slags chokolade i. Mørk chokolade i hakket og smeltet udgave - og hvid chokolade. Triple chocolate cookies er nemme at bage, men svære at stoppe med at spise! Bag gerne en stor portion - og prøv at lune dine triple chocolate cookies let inden du serverer dem - uhm!

Ingredienser

Triple chocolate cookies

150 g Blødt smør
250 g Brun farin (ca. 3 dl)
2 tsk Vaniljesukker
1 Æg
100 g Mørk chokolade - smeltet
250 g Hvedemel (ca. 4¼ dl)
1 tsk Natron
½ tsk Bagepulver
½ tsk Groft salt
100 g Grofthakket hvid chokolade
50 g Grofthakket mørk chokolade

Sådan gør du

Triple chocolate cookies

  • Pisk smør, farin, vaniljesukker og æg godt sammen.
  • Tilsæt smeltet chokolade.
  • Bland hvedemel, natron, bagepulver og salt og vend det i smørblandingen.
  • Tilsæt hakket chokolade og rør dejen godt sammen.
  • Del dejen i 20 stykker a ca. 45 g og form dem til kugler.
  • Sæt kuglerne på plader med bagepapir - tryk dem let flade. Kagerne flyder ud, så sørg for at der er plads imellem dem.
  • Bag kagerne til de er sprøde i kanten, men bløde i midten, i 10-12 min. ved 175° - varmluft.
  • Lad kagerne afkøle ca. 5 min. på bagepladen og flyt dem så over på en rist.

Du kan fryse dejen, efter du har formet den til kugler. Lad dejkuglerne tø ca. ½ time, inden du bager de 18 cookies.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

18469 kJ / 4414 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1908 kJ / 456 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 4 % 4,5 g
Kulhydrat: 52,9 % 59,5 g
Fedt: 43,1 % 22,2 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/triple-chocolate-cookies/