Varm chokolade med skumfiduskugler

Varm chokolade med skumfiduskugler

45 min
Chokoladekugler med skumfiduser er en sjov og anderledes måde at få varm kakao på. Der er ingen aldersgrænse på denne kakao surprise opskrift, den fungerer både i venindegruppen og i mødregruppen og er selvfølgelig et kæmpe hit ved de små pus. Her er chokoladekuglerne fyldt med skumfiduser, men det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser for hvad der kan komme i. Prøv at variere indholdet og se hvem, der får skumfiduser, hakket appelsinchokolade eller flydende karamel. Eller prøv den i herrelogen med et lidt stærkere fyld.
https://www.arla.dk/opskrifter/varm-chokolade-med-skumfiduskugler/

Sådan gør du

  • Kom ⅔ chokoladen i en skål og smelt det over vandbad under omrøring, til chokoladen har en temperatur på 45-50°.
  • Tag chokoladen af varmen og bland den resterende chokolade i lidt ad gangen indtil chokoladen når en temperertur på 32-33°.
  • Test chokoladen ved at dyppe en teske eller paletkniv i et tyndt lag chokolade og lad det ligge i 2-3 min.
  • Er chokolade begyndt at sætte sig, kan du begynde at lave chokoladeskallerne.
  • Pensl 12 silikonekupler a ca. ¾ dl (ca. 5 cm i diameter) med et godt lag chokolade, ca. 1mm tykt. Skrab kanten med fx en paletkniv.
  • Sæt formen på køl i ca. 10 min.
  • Tag halvkuglerne ud af formen og fyld dem alle halvt med minimarshmallows. Kom lidt smeltet chokolade på kanten af skallerne og saml halvkuglerne til en kugle.
  • Pynt chokoladekuglerne med fx sukkerkugler og spiseligt glimmer - brug lidt smeltet chokolade til at sætte sukkerkuglerne fast med, men pas på at chokoladen ikke er for varm.
  • Kom kakaomælken i en gryde og kog den op. Pisk fløden til et let skum.
  • Server den rygende varme kakao og lad gæsten tilsætte kugler og flødeskum.

Du kan komme chokoladepulver, hakket appelsinchokolade eller flydende karamel i kuglerne og servere dem med varm mælk i stedet for kakao.

Du kan vælge ikke at temperere din chokolade. Så skal du være opmærksom på, at den lettere kan smelte på fingrene, når du dekorerer skumfiduskuglerne, og at chokoladen ikke bliver helt så blank.

Energiindhold for hele retten:

8958 kJ / 2141 kcal

Næringsindhold pr. 100g

638 kJ / 152 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 9,1 % 3,4 g
Kulhydrat: 39,6 % 14,9 g
Fedt: 51,3 % 8,8 g
Mere inspiration

Måske har du lyst til en dejlig bolle til den varme chokolade?

Fødselsdagsboller
60+ min
Fødselsdagsboller
(421)
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

Ingredienser

100 g Finthakket mørk chokolade
3 dl Minimarshmallows
Sølvkugler af sukker
Spiseligt glimmer
1 liter Kakaomælk
2½ dl Piskefløde