Vietnamesisk kyllingepande

45 min
Vietnamesisk kyllingepande

Frem med spisepindene og nyd en dejlig kyllingeret med masser af grønt og alle de kendte smage fra det asiatiske køkken.

Ingredienser

Sojacreme

2 dl Fraiche
2 tsk Sojasauce
½ tsk Flydende honning

Kyllingepande

450 g Kyllingeinderfileter i mindre strimler
1 spsk Rapsolie
1 Finthakket løg (ca. 100 g)
2 Små finthakkede fed hvidløg
1 spsk Finthakket citrongræs (1 stilk)
2 tsk Finthakket rød chilipeber
1 dl Vand
1½ spsk Fiskesauce
1 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
2 spsk Friskpresset limesaft
2 spsk Fintrevet frisk ingefær
2 Gulerødder i skiver (ca. 100 g)
200 g Fintsnittet spidskål
1 Grøn squash i halve skiver (ca. 300 g)
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Topping

75 g Ristede cashewnødder
2 dl Frisk koriander
1 dl Mynteblade

Tilbehør

4 dl Jasminris - koges
1 Limefrugt i både

Sådan gør du

Sojacreme

  • Vend forsigtig fraiche med sojasauce og honning.
  • Stil sojacremen tildækket på køl til servering.

Kyllingepande

  • Steg kyllingestrimlerne i olie ved jævn til kraftig varme i ca. 3 min.
  • Tilsæt løg, hvidløg, citrongræs og chili og steg i yderligere ca. 1 min.
  • Tilsæt vand, fiskesauce, limeskal- og saft, ingefær, gulerødder og spidskål - og lad det koge ved svag varme i ca. 4 min.
  • Tilsæt squash, salt og peber og lad det koge i ca. 2 min. - stadig ved svag varme.
  • Top retten med cashewnødder og krydderurter og server den med kogte ris og limebåde.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10812 kJ / 2584 kcal

Næringsindhold pr. 100g

521 kJ / 125 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 26 % 8 g
Kulhydrat: 50,1 % 15,4 g
Fedt: 23,9 % 3,4 g
Relateret video Sådan skræller du nemt ingefær med en ske.

Skræl frisk ingefær med en ske - se her, hvor nemt det er.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/vietnamesisk-kyllingepande/