Stuvet hvidkål

Stuvet hvidkål

45 min
Stuvet hvidkål, lige som stuvet hvidkål skal være - og måske som mor, farmor eller mormor lavede den. Det er oftest de enkle råvarer, der giver den bedste smag, og stuvet hvidkål består ikke af ret meget andet end hvidkål og fløde. Stuvet hvidkål hører traditionelt sammen med frikadeller, kål - eller medisterpølse - og husk sennep og rødbeder.

Sådan gør du

Stuvet hvidkål
  • Fjern de groveste blade fra hvidkålshovedet. Skær kålen i store stykker og kom dem i kogende vand tilsat salt.
  • Kog kålen ved jævn varme og under låg i ca. 12 min. Lad den dryppe af i en sigte.
  • Pak den afkølede kål i et viskestykke og vrid den fri for væde. Hak kålen fint med en kniv.
  • Kom smør, fløde og mælk i en gryde og bring det i kog under omrøring.
  • Tilsæt kål, salt og peber. Bring atter blandingen i kog, stadig under omrøring og smag til.

Du kan give den stuvede hvidkål lidt mere farve og smag, hvis du tilsætter revne gulerødder og/eller hakket persille.

Energiindhold for hele retten:

8135 kJ / 1944 kcal

Næringsindhold pr. 100g

268 kJ / 64 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 6 % 0,9 g
Kulhydrat: 18,4 % 2,9 g
Fedt: 75,6 % 5,5 g
Mere inspiration

Her har du en variant af stuvet hvidkål - nemlig stuvet spidskål. En lettere og mere sommerlig udgave.

Stuvet spidskål
30 min
Stuvet spidskål
(41)
Relateret video
Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Ingredienser

Stuvet hvidkål
1½ kg Hvidkål
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
25 g Smør
4 dl Piskefløde
1 dl Mælk
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk