Wok med and og vandkastanjer
30 min

Wok med and og vandkastanjer

Sur-sød sauce, østerssauce, soya og risnudler giver retten sin smag af Kina.
Bedømmelse (13 vurderinger)

Min bedømmelse:

Wok med and og vandkastanjer

Sur-sød sauce, østerssauce, soya og risnudler giver retten sin smag af Kina.

Antal portioner
  • 1 andebryst (ca. 300 g)
  • 25 g smør
  • ½ tsk groft salt
  • 1 dåse afdryppede vandkastanjer
  • 500 g broccoli i små buketter
  • 125 g friske minimajs
  • 2 spsk østerssauce
  • ½ tsk groft salt
  • 250 g tørrede brede risnudler
  • 2 liter vand
  • 1 stjerneanis
  • 2 tsk groft salt

Pynt

  • klippet frisk purløg

Tilbehør

  • 2 dl varm sur-sød sauce

Fremgangsmåde:

Del andebryststykket på langs. Skær det i ca. ½ cm tykke skiver - lad kødet forblive samlet. Lad wokken blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Steg andebrystskiverne på skindsiden ca. 3 min. uden omrøring. Steg derefter kødet ca. ½ min. under omrøring - så kødet skilles ad. Tag det op, drys med salt og hold kødet varmt. Tør wokken af og kom fedtstoffet i sammen med grøntsager, østerssauce og salt. Steg grøntsagerne under omrøring i ca. 2 min.

Kom imens nudlerne i en stor gryde med kogende vand tilsat stjerneanis og salt. Efter ca. 4 min. under omrøring er nudlerne løst op og møre. Dryp dem af i et dørslag. Klip nudlerne i mindre stykker og vend dem sammen med grøntsagerne.

Fordel andekød og purløg over retten. Server straks med varm sur-søde sauce.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 8800 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 23,6 g
  • Protein: 20 %
  • Kulhydrat: 65 %
  • Fedt: 15 %
Print