Brunede kartofler

Det er hverken svært eller besværligt at lave brunede kartofler – tricket er at holde godt øje med panden hele tiden. Du kan koge og pille kartoflerne dagen i forvejen, hvis du vil undgå, at arbejdet hober sig op lige inden servering.

Sådan laver du brunede kartofler

Fordel sukker i et jævnt lag i en kold pande. Lad sukkeret smelte (uden omrøring) til en lys karamel. Tilsæt smør og kom kartofler i panden. Brun kartoflerne og vend forsigtigt i dem til de er gyldne.

Hvidt sukker, rørsukker eller honning

Det er en smagssag, om man bruger hvidt sukker, rørsukker eller honning til de brunede kartofler. Rørsukker indeholder naturligt sirupsrester, som giver den gyldne farve og aromatiske smag. Honning giver en lidt anden og sødere smag end de to andre sukkertyper, men det karamelliserer på samme måde. 

Ved smeltning af sukker fordamper vandet langsomt og sukkeret omdannes til sirup, som bliver mørkere jo længere tid det opvarmes. Hvis det begynder at lugte branket, så skal sukkeret kasseres pga. bitterstoffer.

Krystalisering

Sukker kan krystallisere og klumpe sammen, hvis du rører i sukkeret, inden det er smeltet. Sukkeret smelter igen, men det kan tage lidt længere tid.

Forbered I god tid

De brunede kartofler kan forberedes i god tid. Kog og pil kartoflerne dagen før. Brun kartoflerne i karamellen i ca. 4 min. Tag panden af varmen og tilsæt 1 dl koldt vand. Stil panden med kartoflerne tildækket i køleskabet. Varm, ved serveringen, kartoflerne op ved kraftig varme og vend forsigtigt i dem, til vandet er fordampet, og kartoflerne er varme og blanke. 

Se vores opskrift på Brunede kartofler.