Asiatisk krydret risotto til kulørt wok

30 min
Asiatisk krydret risotto til kulørt wok

Inspiration fra det globale køkken: Risotto fra Italien, krydderier fra Østen og hytteosten, der især forbindes med amerikanske nybyggere.

Ingredienser

Asiatisk krydret risotto

10 g Smør
3 skiver skrællet frisk ingefær på størrelse med 2-kroner
1 Renset rød chilipeber
3 Tørrede limeblade
4 dl Risottoris (ca. 320 g)
½ liter Vand
1 lille dåse kokosmælk (ca. 165 ml)
1 tsk Groft salt

Kulørt wok

15 g Smør
400 g Skinke- eller wokstrimler
½ Knoldselleri i stave (ca. 200 g)
4 Gulerødder i stave (ca. 200 g)
1 spsk Finthakket rød chilipeber
1 spsk Fintrevet frisk ingefær
200 g Fintsnittet savojkål
1 tsk Groft salt

Asiatisk krydret risotto, fortsat

200 g Hytteost

Tilbehør

Sød chilisauce
Limefrugter i både

Sådan gør du

Asiatisk krydret risotto

  • Lad smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits ingefær, chili, limeblade og ris i ca. ½ min. Kom vand, kokosmælk og salt i gryden og kog risene ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 min. Risene skal være al dente - dvs. møre, men stadig med bid.

Kulørt wok

  • Lad imens en wok eller stegegryde blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Kom smørret i og lad det blive gyldent. Steg kødet i ca. 2 min. og tag det op. Tilsæt selleri, gulerødder, chili og ingefær og steg i ca. 2 min. Kom kødet tilbage i wokken sammen med savojkål og salt. Steg, under omrøring, i yderligere ca. 2 min. og smag til.

Asiatisk krydret risotto, fortsat

  • Fjern ingefær, chili og limeblade fra risottoen og vend hytteost i. Smag risottoen til og server den rygende varm sammen med den kulørte wok.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9927 kJ / 2373 kcal

Næringsindhold pr. 100g

433 kJ / 103 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 25 % 6,4 g
Kulhydrat: 50,2 % 12,8 g
Fedt: 24,8 % 2,9 g
Relateret video Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/asiatisk-krydret-risotto-til-kulort-wok/