Chow mein

30 min
Arbejdstid: 30 min
Chow mein

Chow mein er en hurtig ret, der giver ægte take away-stemning hjemme i stuen. Det er en wokret med sprøde grøntsager, saftigt kød og nudler vendt i en aromatisk sauce. Fantastisk på en travl hverdag.

Ny
Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Marinade til kylling

3 spsk Vand
1 spsk Østerssauce
1 tsk Majsstivelse
Friskkværnet peber
400 g Kyllingebrystfileter i tynde strimler

Sauce

4 spsk Østerssauce
4 spsk Soja
1 tsk Sukker
½ tsk Grøntsags- eller hønsebouillon-pulver

Wok

200 g Tørrede ægnudler, gerne fuldkorn
2 spsk Olie
1 bundt Forårsløg i grove stykker
1 Stor gulerod i tynde stave
1 Rødløg i tynde både
½ Fintstrimlet spidskål (ca. 300 g)
100 g Bønnespirer
Friskkværnet peber

Sådan gør du

Marinade

  • Rør vand, østersauce, majsstivelse og godt med friskkværnet peber sammen i en skål.
  • Vend kyllingestrimlerne i marinaden og sæt dem til side.

Sauce

  • Rør alle ingredienser til saucen sammen og sæt den til side.

Wok

  • Kog nudlerne efter anvisning på emballagen. Dræn dem og skyl dem i koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte.
  • Varm olien i en wok eller en dyb pande. Steg de marinerede kyllingestrimler ved høj varme i 3-4 min - tag dem af panden.
  • Kom forårsløg, gulerod og løg i wokken og steg grøntsagerne ved høj varme i ca. 4 min.
  • Tilsæt spidskål og de afdryppede nudler og steg i ca. 3 min. Vend rundt indimellem.
  • Tilføj sauce, bønnespirer og den stegte kylling og varm retten godt igennem.
  • Kværn sort peber ud over retten og server.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Bønnespire giver en dejlig frisk smag til retten, men kan udelades eller erstattes af fintsnittede slikærter. Du kan også fint bruge andre slags nudler.

Næringsindhold

Energiindhold:

6547 kJ / 1565 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 16,8 g
Protein: 124,6 g
Fedt: 36,5 g
Kulhydrat: 181,1 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

https://www.arla.dk/opskrifter/chow-mein/