Avocadocreme med jordbærskum

1 time 5 min
Arbejdstid: 30 min
Avocadocreme med jordbærskum

Avocadocreme med jordbærskum er en cremet og skøn dessert. Knasende hasselnødkrokant giver et sprødt og sødt modspil til de luftige lag på toppen.

Ingredienser

Jordbærskum

85 g Friske eller frosne jordbær
½ dl Vand
1 spsk Sukker
1¼ dl Piskefløde

Avocadocreme

2 Modne avocadoer
2½ dl Kvark eller græsk yoghurt
1 spsk Friskpresset citronsaft
3 spsk Flormelis
75 g Hakkede hasselnøddekerner
1 dl Sukker (ca. 85 g)

Pynt

Citronskal (usprøjtet)
Frysetørrede bær, fx jordbær eller hindbær

Sådan gør du

Jordbærskum

  • Kom jordbær og vand i en gryde. Bring det i kog og kog det i ca. 3 min. Tilsæt sukker og kog i yderligere ca. 3 min. - rør af og til. Stil blandingen på køl i ca. ½ time.

Avocadocreme

  • Flæk avocadoerne på langs og fjern stenene. Skrab avocadokødet ud med en ske og kom det i en skål sammen med kvark, citronsaft og flormelis. Blend med en stavblender til blandingen er helt glat ca. 3-5 min. Kom avocadocremen i en sprøjtepose og læg den på køl i ca. 10 min.

Jordbærskum fortsat

  • Blend jordbærblandingen med en stavblender ca. 3-5 min. til en jævn puré. Pisk fløden til et let skum og vend jordbærpuréen i lidt af gangen - til skummet er helt ensartet. Kom jordærskummet i en sprøjtepose og læg det på køl i ca. 5 min.

Hasselnødkrokant

  • Lad sukkeret smelte i en pande ved jævn varme - til en tyk sirup. Tilsæt hasselnødder og vend dem hurtigt i sukkeret. Hæld nødder og karamel ud på et stykke bagepapir og lad det køle af.
  • Hak hasselnødkrokanten groft. Fordel avocadocreme, hasselnødkrokant og jordbærskum i 8 små glas a ca. 2 dl. Pynt med revet citronskal og drys med frysetørrede bær.

I stedet for jordbærskum kan du lave gulerodsskum. Blend 100 g kogte, afkølede gulerødder. Vend gulerodspuré sammen med sukker og flødeskum. Gulerodsskummet får en skøn farve og bliver lige så sødt som jordbærskummet.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8558 kJ / 2045 kcal

Næringsindhold pr. 100g

876 kJ / 209 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 9,8 % 5 g
Kulhydrat: 33,1 % 17,1 g
Fedt: 57,1 % 13,5 g
Relateret video Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/avocadocreme-med-jordbarskum/