Bagt sej med æble-gulerodssalat

45 min
Bagt sej med æble-gulerodssalat

Den bagte fisk får et fint modspil af den friske, syrlige salat og de sprøde kartofler.

Ingredienser

1 kg Kolde, kogte kartofler i tern
1 spsk Smeltet smør
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
500 g Renset lyssejfilet uden skind
1 spsk Smeltet smør
1 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
½ tsk Groft salt

Æble-gulerodssalat

3 Rødkindede æbler i tynde både (ca. 300 g)
3 spsk Friskpresset limesaft
6 Gulerødder i tynde, halve skrå skiver (ca. 300 g)
200 g Salatost i tern - afdryppet
1 spsk Finthakket rød chilipeber
3 spsk Græskarkerner

Sådan gør du

  • Vend kartoflerne med fedtstof og fordel dem i den ene side af en plade med bagepapir - gør plads til fiskefadet. Drys kartoflerne med salt og peber og bag dem midt i ovnen i ca. 25 min. ved 250° - traditionel ovn.
  • Del sejfileten i 8 lige store stykker og læg dem i et ovnfast fad. Dryp med fedtstof og drys med limeskal og salt. Bag fisken ved siden af kartoflerne de sidste 8 min.

Æble-gulerodssalat

  • Vend imens æblerne med limesaft og de øvrige ingredienser. Smag æble-gulerodssalaten til og server den til den bagte sejfilet, skyen fra fadet og de brasede kartofler.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9610 kJ / 2297 kcal

Næringsindhold pr. 100g

396 kJ / 95 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 27,7 % 6,5 g
Kulhydrat: 39,3 % 9,2 g
Fedt: 33 % 3,5 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/bagt-sej-med-able-gulerodssalat/