Boghvedepandekager med pærekompot

2 timer
Arbejdstid: 45 min
Boghvedepandekager med pærekompot

Skønne boghvedepandekager til dessert. Opskriften med de sprøde pandekager er lidt anderledes, og smager virkelig godt sammen med den pikante pærekompot med ingefær og en lækker honning-limefløde.

Ingredienser

Pærekompot

4 Skrællede pærer i tern, fx conference (ca. 500 g)
1 spsk Fintrevet frisk ingefær
2 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
2 spsk Akaciehonning
1 spsk Vand
2 tsk Citrontimianblade

Pandekager - 9 stk.

125 g Hvedemel (ca. 2 dl)
80 g Boghvedeflager (ca. 2 dl)
1 tsk Groft salt
3 dl Mælk
4 Æg
1½ spsk Akaciehonning
100 g Smør - smeltet
2 spsk Friskpresset limesaft
2 spsk Akaciehonning
¼ liter Piskefløde

Pynt

Stilke af citrontimian

Sådan gør du

Pærekompot

  • Kom pærer, ingefær, limeskal, honning og vand i en gryde. Kog kompotten ved svag varme og under låg i ca. 20 min.
  • Tag låget af gryden og kog kompotten i yderligere ca. 10 min - rør af og til.
  • Stil kompotten tildækket i køleskabet til den er kold. Tilsæt timian og smag til.

Pandekager

  • Bland hvedemel, boghvedeflager og salt.
  • Pisk mælken i lidt efter lidt og derefter æg, honning og smør - gem lidt til panden.
  • Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  • Lad lidt af det smeltede smør gyldne i en pande (ca. 21 cm i diameter).
  • Fordel ca. 1 dl dej i panden og bag pandekagen ved jævn varme ca. 1½ min. på hver side.
  • Hold pandekagen lun i ovnen ved ca. 100°. Bag resten af pandekagerne.
  • Pisk imens limesaft og honning sammen med en gaffel.
  • Tilsæt piskefløden og pisk til fløden får en let cremet konsistens.
  • Server de lune pandekager med kold pærekompot og honning-limefløde.

I stedet for citrontimian kan du bruge citronmelisse.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13907 kJ / 3324 kcal

Næringsindhold pr. 100g

796 kJ / 190 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 7,6 % 3,6 g
Kulhydrat: 39,8 % 18,6 g
Fedt: 52,6 % 11,3 g
Relateret video Sådan håndterer du frisk ingefær

Sådan skræller du nemt ingefær med en ske.

https://www.arla.dk/opskrifter/boghvedepandekager-med-parekompot/