Hjemmelavet paneer

Hjemmelavet paneer

60+ min
Paneer ost smager ikke af meget i sig selv, men dens meget åbne struktur gør, at den let optager smag fra andre ingredienser. Det gør osten velegnet i fx i gryderetter og ved stegning. Du kan købe en færdig paneer, men du kan også prøve at lave den selv.
https://www.arla.dk/opskrifter/hjemmelavet-paneer/

Sådan gør du

  • Bland mælk og yoghurt og bring blandingen i kog under omrøring i en tykbundet gryde.
  • Tag gryden af varmen, når det når kogepunktet og tilsæt citronsaft og salt. Rør i mælken til den skiller - det gør den hurtigt.
  • Læg en sigte med et rent, tyndt, fugtigt klæde, fx et viskestykke, over en skål. Hæld den skilte mælk i sigten og lad den dryppe og køle af i ca. 15 min.
  • Saml klædet og vrid lidt mere væde fra, men ikke for meget - så bliver osten tør og svær at forme.
  • Form ostekornene til en lille, flad firkant, stadig i klædet og læg den på en tallerken.
  • Stil fx en gryde med koldt vand på ostepakken og lad paneeren køle af i køleskabet under pres - det tager ca. 1 time.

Du får 75-125 g ost af en liter mælk - afhængig af hvor meget væde du sier fra. Græsk yoghurt gør osten mere cremet, men den kan undlades. Mælken du sier fra, kan du bruge til bagning af brød, til kartoffelmos, til smoothies m.m.

Energiindhold for hele retten:

2072 kJ / 495 kcal

Næringsindhold pr. 100g

184 kJ / 44 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: -
Protein: 32,3 % 3,5 g
Kulhydrat: 42,7 % 4,6 g
Fedt: 25 % 1,2 g

Ingredienser

1 liter Mælk eller sødmælk
1 dl Græsk yoghurt
1½ spsk Friskpresset citronsaft
¾ tsk Groft salt