Brombærtoast
Ny

Brombærtoast

30 min
Brombærtoast smager helt skørt godt og er en lækker weekendmorgenmad eller eftermiddagssnack. I sensommeren er naturen - eller måske din have - fyldt med brombær, som du kan plukke og lave den nemme kompot af. Er tiden ikke til at koge kompot, så kan du bruge en god, købt brombærmarmelade i stedet for. I den her opskrift er der brugt brieost, men blå ost, havarti eller gouda vil også smage godt.
https://www.arla.dk/opskrifter/brombartoast/

Sådan gør du

  • Kom brombær i en gryde sammen med sukker. Kog det op og lad det simre i 5 min.
  • Smør brødskiverne med smør på den ene side.
  • Varm en pande op og læg 2 skiver brød med smøret nedad på panden. Fordel brombærkompotten på brødskiverne - sørg for at få mest bær med og ikke alt for meget saft, ellers kan toasten godt blive for våd.
  • Fordel osteskiverne på brødene og læg et stykke brød oven på hver med smørsiden opad.
  • Steg toasten gylden brun på begge sider til osten er smeltet.

Der vil være brombærkompot tilbage når du har lavet toast. Det kan du komme på glas eller en lufttæt beholder og opbevare på køl. Det smager rigtig godt på fx yoghurt, skyr eller på ostemadder. Toasten kan også laves med rugbrød, med andre oste og andre typer kompot.

Energiindhold for hele retten:

6330 kJ / 1513 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1217 kJ / 291 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,3 g
Protein: 9,7 % 7 g
Kulhydrat: 37,7 % 27 g
Fedt: 52,6 % 17,3 g

Ingredienser

125 g Brombær
60 g Sukker
4 skiver Brød
25 g Smør
150 g Hvidskimmelost, fx brie - i skiver