Rocky road med marcipan

30 min
Rocky road med marcipan

Rocky road - en af julens mange lækkerier. Hjemmelavet rocky road er konfekt, når det er allerbedst. For rocky road kan fyldes med dit favorit juleslik - eller nødder og tørret frugt, hvis du bedre kan lide den slags. Rocky road er smeltet chokolade med små stykker marcipan, nødder og skumfiduser - men rocky road kan også fyldes med dit favorit juleslik, fx dronningemandler, knuste julebolcher eller andre julelækkerier. Rocky road er nemt, sjovt og hurtigt at lave - og lækker konfekt som både børn og voksne kan lave af julens slikrester.

Ingredienser

Rocky road

400 g Mørk chokolade
150 g Marcipan i små tern
50 g Mandler, brændte mandler eller dronningemandler
50 g Minimarshmallows
25 g Grofthakkede grønne usaltede pistacienødder
100 g Blandet juleslik, fx chokoladeknapper med krymmel, perbermyntelinser eller knuste bolcher

Sådan gør du

Rocky road

  • Hak chokoladen groft og smelt den i mikroovn eller over vandbad. Vend marcipanstykkerne heri.
  • Vend mandler, minimarshmallows, pistacienøddekerner og juleslik sammen i en anden skål. Tag ca. ⅓ fra til pynt. Vend resten i chokolademassen og bland det sammen.
  • Hæld chokoladeblandingen ud på et stykke bagepapir i et ca. 1½ cm højt lag. Fordel resten af pynten herpå - tryk den let ned i chokolademassen. Lad chokoladen stivne i køleskabet i ca. 15 min.
  • Skær rocky road konfekten ud i stykker af 2 x 2 cm og server.

Opbevar konfekten tørt og køligt i en lukket beholder.

Erstat juleslik med tørrede frugter, fx tørret abrikos i små tern og tørrede tranebær.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

15859 kJ / 3790 kcal

Næringsindhold pr. 100g

2046 kJ / 489 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,7 g
Protein: 5,8 % 7 g
Kulhydrat: 50,2 % 60,4 g
Fedt: 44 % 24,3 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/rocky-road-med-marcipan/