Citronroulade med flødeost

1 time 30 min
Arbejdstid: 30 min
Fryseegnet
Citronroulade med flødeost

Skøn opskrift på smuk, sød, syrlig, frisk og lækker citronroulade. Et hit for alle citronelskere! Rouladen kan laves i god tid og evt. fryses.

Ingredienser

Dej

2 Æg
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
½ tsk Revet citronskal (usprøjtet)
25 g Smeltet, afkølet smør
3 spsk Kartoffelmel
2 tsk Hvedemel
1 tsk Bagepulver

Citroncreme

2 blade Husblas
1 Æggehvide
1 spsk Sukker
100 g Flødeost
1 Æggeblomme
½ tsk Revet citronskal (usprøjtet)
3½ spsk Sukker
2 spsk Friskpresset citronsaft

Pynt - citronstrimler

Skallen af 2 citroner (usprøjtede) i tynde stimler
2 dl Vand
85 g Sukker (ca. 1 dl)
Skovsyre

Sådan gør du

Dej

  • Fold en form af bagepapir (ca. 30 x 35 cm) og pensl med smør.
  • Pisk æg, sukker og citronskal til en luftig "æggesnaps". Pisk smørret i.
  • Bland de tørre ingredienser sammen og vend dem i "æggesnapsen".
  • Fordel dejen i formen og bag bunden midt i ovnen ca. 8 min. ved 200°.
  • Strø sukker ud på et stykke bagepapir og vend den nybagte bund ud herpå. Træk det stykke bagepapir, som rouladen er bagt på, af og rul bunden - som en roulade uden fyld. Pak den ind i et viskestykke og læg den i køleskabet - så holder den formen og revner ikke.

Citroncreme

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.
  • Pisk æggehviden stiv. Tilsæt sukker og pisk skummet "sejt".
  • Pisk flødeost, æggeblomme, citronskal og sukker sammen.
  • Varm citronsaften til lige under kogepunktet og tag gryden af varmen. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt husblassen i citronsaften.
  • Afkøl husblassen med lidt af fromageblandingen og vend det i resten af blandingen. Vend forsigtigt æggehvideskummet i. Stil cremen tildækket i køleskabet, til den er let stivnet, og man kan trække striber i overfladen.
  • Åbn forsigtigt rouladebunden og læg den med den lange side ind mod dig selv. Fordel citroncremen på bunden - undlad at komme creme på ca. 5 cm af bundens lange ende, væk fra dig selv.
  • Rul rouladen sammen fra den lange side mod den ende uden creme. Pak rouladen stramt ind i husholdningsfilm og læg den, med sammenføjningen nedad, i køleskabet i mindst 2 timer.

Pynt - citronstrimler

  • Kom citronstrimlerne i kogende vand tilsat sukker.
  • Kog dem ved svag varme, under låg i ca. 20 min.
  • Lad dem dryppe af i en sigte.
  • Anret de afkølede citronstrimler på rouladen. Pynt med skovsyre og server.

Lad rouladen tø i køleskabet i ca. 4 timer.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7864 kJ / 1880 kcal

Næringsindhold pr. 100g

960 kJ / 230 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0 g
Protein: 5,8 % 3,3 g
Kulhydrat: 65,9 % 37,2 g
Fedt: 28,3 % 7,3 g
Relateret video Sådan bruger du husblas

Sådan håndterer du husblas, når du skal lave fromage, cheesecake eller andet, hvor der er brugt fløde.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/citronroulade-med-flodeost/