Couscoussalat med hytteost

30 min
Couscoussalat med hytteost

Farverig og fuld af smag - en herlig salat, der mætter godt.

Ingredienser

200 g Fuldkorns couscousgryn (ca. 2½ dl)
1 tsk Groft salt
2½ dl Kogende vand
250 g Hytteost
2½ spsk Peberfrugtpesto
500 g Cocktailtomater i tern
2 Grønne peberfrugter i små tern
Friskkværnet peber
4 Hårdkogte æg
4 skiver Grovbrød
1 Flækket fed hvidløg

Kørvelgremolata

40 g Hakkede mandler
1 spsk Blå birkes
1 dl Hakket frisk kørvel

Tilbehør

1 Citron (usprøjtet) i både

Sådan gør du

  • Kom couscousgryn og salt i en skål og hæld det kogende vand over. Lad grynene stå i ca. 10 min. - rør med en gaffel et par gange, mens de trækker. Vend først hytteost og pesto i couscousgrynene og derefter tomater, peberfrugter og peber. Pil æggene og skær dem i store tern. Vend forsigtigt æggene i couscousen og lad salaten stå tildækket på køkkenbordet i ca. 15 min.
  • Rist brødet på en brødrister og gnid det med hvidløg.

Kørvelgremolata

  • Vend de hakkede mandler, birkes og kørvel sammen og server gremolataen som drys til couscoussalaten.
  • Smag couscoussalaten til, anret den i et stort fad og fordel citronbådene på toppen.

Tip

  • Du kan skifte den friske kørvel ud med koriander, basilikum eller persille.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9238 kJ / 2208 kcal

Næringsindhold pr. 100g

432 kJ / 103 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 21,3 % 5,4 g
Kulhydrat: 51,5 % 13,1 g
Fedt: 27,2 % 3,2 g
Relateret video Sådan koger du æg

Er du i tvivl om kogetiden på æg? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole koger æg.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/couscoussalat-med-hytteost-og-korvelgremolata/