Curry med sorte bønner

45 min
Arbejdstid: 45 min
Curry med sorte bønner

Indisk inspireret curry hvor du bager aubergine og gulerødder i ovnen og blander dem i saucen. Saucen smager intens af frisk ingefær og garam masala. Snyd ikke dig selv for toppingen af mango og limesaft - den udgør en skøn kontrast til de krydrede bønner.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Curry

2 Auberginer i mundrette stykker
2 Store gulerødder i mundrette stykker
1 spsk Olie
1 tsk Salt
20 g Smør
2 Løg i tynde både
3 Pressede fed hvidløg
2 spsk Finthakket frisk ingefær
1½ spsk Garam masala
2½ dl Grøntsagsbouillon
2½ dl Madlavningsfløde
240 g Kogte sorte bønner *
2 tsk Groft salt
150 g Fintsnittede slikærter
* kogte sorte bønner svarer til 1 ds drænede bønner eller til 120 g bønner, der skal udblødes og koges

Topping og tilbehør

1 Mango i små tern
½ dl Hakkede mynteblade
Saft af ½ Lime
4 dl Ris, gerne fuldkorn - koges

Sådan gør du

Curry

  • Kom aubergine- og gulerodsstykkerne på en plade med bagepapir og vend dem med olie og salt. Bag dem i ca. 15 min. ved 225° - varmluft.
  • Smelt smørret i en gryde. Steg løg, hvidløg, ingefær og garam masala ved lav varme i ca. 5 min. eller til løgene er bløde.
  • Kom boullion, fløde, bønner, salt og de bagte grøntsager i gryden og lad retten simre i ca. 5 min.
  • Vend slikærter i curryen lige inden servering.

Topping

  • Top curryen med mangotern vendt med mynte og limesaft - og server med kogte ris.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

326 kJ / 78 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 1,7 g
Protein: 2,3 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 12,5 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/curry-med-sorte-bonner/