Dubai chokoladebar
Her får du opskriften på den virale Dubai chokolade. Luksuriøs fyldt chokolade, som har taget nettet med storm - og den smager endnu bedre, hvis du laver den selv. Den populære Dubai chokolade består af en skal af mælkechokolade, blød pistaciecreme og sprødstegt kadayif. Kadayif er en mellemøstlig wienerbrødsdej, som ofte bruges i desserter. Denne opskrift svarer til ca. 2 plader fyldt chokolade.
Ingredienser
|
15 g
Smør
|
|
|---|---|
|
75 g
Finthakket kadayif dej
|
|
|
150 g
Pistaciecreme
|
|
|
300 g
Hakket mælkechokolade
|
|
Hårde chokoladeforme til at støbe chokoladen (se tip)
|
|---|
Sådan gør du
Tips til opskriften
Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.
Metoden beskrevet i opskriften, hvor man smelter ca. ⅔ af chokoladen og køler den ned med den sidste ⅓, er en enkel måde at temperere chokolade på. Det kræver dog, at du er meget opmærksom på temperaturen undervejs og tjekker den ofte. Kommer den over 50° kan den ikke tempereres (med mindre du lader den stivne igen og starter helt forfra). Chokoladen kan smeltes over vandbad under jævnlig omrøring eller i mikroovnen. Bruger du mikroovn, så smelt chokoladen langsomt, rør i den undervejs og giv den kun få sekunders varme, når den er tæt på at være færdig. Chokoladebaren kan også laves med mørk chokolade. I så fald skal chokoladen i første omgang smeltes til 45-50° og ramme en arbejdstemperatur på 32-34°. Gem den overskydende smeltede chokolade. Den kan hakkes og bruges i bagværk eller smeltes igen.
Man kan købe mange forskellige slags chokoladeforme og alle kan bruges, også forme til små fyldte chokolader. Vi har anvendt hårde plastforme, der er formet som en plade chokolade - og mængden i denne opskrift passer til 2 plader. Har du ikke chokoladeforme, kan du bruge en lille form eller plastboks beklædt med film. Det bliver ikke helt så flot, men smager helt sikkert lige så fantastisk.
Næringsindhold, pr 100 g
Energiindhold:
2209 kJ / 528 kcal
Energifordeling
| Energi pr 100 g | |
|---|---|
| Fiber: | 0,7 g |
| Protein: | 7,3 g |
| Fedt: | 32,1 g |
| Kulhydrat: | 52,8 g |