Flæskesteg med løgkompot og sødlige ovnkartofler

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(27 vurderinger)

60+ min

En ny måde at spise flæskestegen på. Med løgkompot der bl.a. er smagt til med blåbærsirup. Og dertil rødvinssauce og sødlige ovnkartofler.

{{ MyRecipesFavouriteButton.isUserFavourite ? 'Fjern som favorit' : 'Tilføj til favoritter' }}

Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000

  • REMA 1000

Ingredienser

Antal portioner

Flæskesteg

  • 1 tsk groft salt
  • 1½ kg svinekam med ridset svær
  • 1 limefrugt
  • ½ liter vand

Sødlige ovnkartofler

  • 1½ kg skrubbede små kartofler
  • 2 liter vand
  • 50 g smør
  • 3 spsk sukker
  • 1½ tsk groft salt

Løgkompot

  • 50 g smør
  • 900 g rødløg i halve tykke skiver
  • 75 g tørrede blåbær
  • 125 g tørrede tranebær
  • 3 spsk blåbærsirup
  • 3 spsk friskpresset limesaft
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Sauce til flæskesteg

  • 2 tsk fintrevet limeskal (usprøjtet)

Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000

  • REMA 1000

Sådan gør du

Sådan gør du

Flæskesteg

Kom salt ned mellem sværene og læg flæskestegen på ovnens rist. Støt den evt. med sammenkrøllet alufolie så stegen ligger lige - gør plads til kartoffelfadet. Skær den yderst grønne skal af limefrugten. Kom limeskal og vand i bradepanden og læg risten med stegen ovenpå. Steg svinekammen midt i ovnen.

Sødlige ovnkartofler

Vask kartoflerne grundigt og kom dem i kogende vand. Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Tilsæt smør, sukker og salt og vend rundt, så det bliver godt blandet. Kom kartoflerne i et ovnfast fad (ca. 20 x 25 cm) og sæt dem ind ved siden af flæskestegen, når den har været i ovnen i ca. 1 time - vend i kartoflerne et par gange.

Flæskesteg, fortsat

Steg i yderligere ca. ½ time og skru derefter op for ovnen til 250°. Steg i endnu ½ time. Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur - den skal være ca. 65°. Hold flæskestegen varm.

Løgkompot

Lad imens smørret smelte i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. 5 min. Tilsæt tørrede bær, blåbærsirup, limesaft, salt og peber og kog løgkompotten ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Smag til.

Sauce til flæskesteg

Si stegeskyen og skum evt. fedtet af - der skal være ca. 1 dl sky. Bring skyen i kog i en gryde og kog den uden låg i ca. 2 min. Tilsæt rødvinssauce og blåbærsirup og bring atter saucen i kog. Smag til.

Ved serveringen

Skær flæskestegen i skiver og anret dem på et fad. Drys kødet med limeskal og server det sammen med de sødlige ovnkartofler, løgkompot og sauce.

Stegetid for flæskesteg

Ca. 1½ time ved 200° og derefter ca. ½ time ved 250°.

Bagetid for sødlige kartofler

Ca. ½ time ved 200° og derefter ca. ½ time ved 250°.

Flæskesteg med sprød svær

Næringsindhold

  • Energiindhold for hele retten: 26930 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 38,9 g
  • Protein: 20 %
  • Kulhydrat: 42 %
  • Fedt: 38 %

Print

Kilde:

Vin match

Corvina, rondinella, molinara Valpolicella, Italien

Fyldig, frugtfuld rødvin med en snert af sødme, fx en valpolicella ripasso Kilde: Martin Nordkvist

Læs mere om vin til flæskesteg

Andre gode forslag