
&w=1680&h=750&scale=both&ak=6826258c&hm=6ecc8d12)
Fyldte majspandekager
60+ min
Lav selv dine majspandekager og fyld dem med et godt krydret grøntsagsfyld og ost....mums!
Ingredienser
Antal portioner
Dej
- 2 spsk hvedemel
- 100 g majsmel (ca. 2 dl)
- 2 dl mælk
- 3 æg
- 25 g smør
Krydret champignonfyld
- 25 g smør
- 4 finthakkede skalotteløg (ca. 50 g)
- 450 g champignoner i kvarte
- 2 røde peberfrugter i små tern (ca. 175 g)
- 10 knuste korianderfrø
- 2 dl mild tacosauce
- 1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g)
- ½ tsk sødt, mildt chilipulver
- ½ tsk edelsüsspaprika
- ½ tsk groft salt
-
100 g Karolines Køkken® revet Mozzarella 15%
Tilbehør
- 500 g blandet salat
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Dej
Bland hvedemel og majsmel sammen. Pisk mælken i lidt efter lidt. Pisk æggene i og lad dejen hvile tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Pisk dejen op inden bagning. Bag 6 pandekager i gyldent smør i en pande (ca. 21 cm i diameter).
Krydret champignonfyld
Lad smørret blive gyldent i en pande. Svits løg og champignoner ved kraftig varme i ca. 8 min. eller til blandingen er næsten "tør". Tilsæt peberfrugter, koriander, tacosauce, tomatpuré, chili, paprika og salt. Lad blandingen koge ved kraftig varme og uden låg i ca. 3 min. Smag fyldet til og fordel det på de 6 pandekager. Drys med ca. 75 g af osten og rul pandekagerne sammen. Læg dem med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir. Drys med resten af osten og gratiner pandekagerne midt i ovnen.
Gratinering
Ca. 8 min. ved 225° - traditionel ovn.
Tip
Du kan bage pandekagerne dagen før og lægge dem med bagepapir imellem i en frysepose. Det krydrede champignonfyld kan også tilberedes dagen før. Gem pandekager og fyld i køleskabet.
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 7280 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 23,7 g
- Protein: 20 %
- Kulhydrat: 39 %
- Fedt: 41 %
Tip
Du kan bage pandekagerne dagen før og lægge dem med bagepapir imellem i en frysepose. Det krydrede champignonfyld kan også tilberedes dagen før. Gem pandekager og fyld i køleskabet.