Hjemmelavet softice

15 min
Hjemmelavet softice

Vil du være populær blandt børn - og voksne (!) - så byd på vafler med hjemmelavet softice og forskellige toppings.

Ingredienser

1 liter Vaniljeflødeis
2 dl Piskefløde
4 Gammeldags isvafler

Topping

Fx krymmel, hakkede nødder og chokolade, friske og frysetørret bær, ristet kokos, jordbærpuré m.m.

Sådan gør du

  • Skær isen i tern og lad den tø lidt op i en skål. Tilsæt fløde og pisk blandingen let og luftig med en håndmixer.
  • Hæld hurtigt den rørte is op i en sprøjtepose, og form isen op i en top i kræmmerhuset.
  • Server med dine favorit toppings.

Det er en god idé at fylde en skål med sukker, som vaflerne kan stå i, mens du fylder dem.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7832 kJ / 1872 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1044 kJ / 250 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: -
Protein: 5 % 3,1 g
Kulhydrat: 37,4 % 23 g
Fedt: 57,6 % 16,2 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/hjemmelavet-softice/