

Hvid pizza med stegte rejer og grønne asparges
60+ min
En saftig, smuk og lækker pizza med hytteost og rejer krydret med chili, citron og olivenolie.....mums!
Ingredienser
Antal portioner
Pizzabunde
- 10 g gær
- 2½ dl vand
- 2 tsk olivenolie
- ¾ tsk groft salt
- 100 g fuldkornshvedemel, fx spelt (ca. 1¾ dl)
- 250 g hvedemel, fx tipo 00 (ca. 4½ dl)
Krydrede rejer
- 200 g kogte tigerrejer med halevifte
- 2 tsk olivenolie
- 1 spsk finthakket rød chilipeber
- 2 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- 300 g flækkede grønne asparges
- ½ tsk groft salt
-
450 g Karolines Køkken® Hytteost 4%
-
175 g Karolines Køkken® Mozzarella Tern
- 1 fintstrimlet grøn squash (ca. 250 g)
- 50 g rensede blandede babysalatblade
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Pizzabunde
Rør gær og vand sammen i en skål. Tilsæt olie, salt og de 2 slags mel (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske. Lad dejen hæve tildækket i køleskabet i mindst 8 timer - gerne et døgn.
Krydrede rejer
Dup rejerne tørre og vend dem med olie, chili, citronskal og -saft.
Sæt 2 bageplader til opvarmning i ovnen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 2 portioner og rul dem ud til 2 aflange pizzabunde (a ca. 28 x 40 cm). Læg dem på 2 stykker bagepapir. Træk pizzabundene over på de varme bageplader - klip papiret til, så der ikke stikker noget ud under bundene (det kan brænde, når du griller). Bag pizzabundene øverst og nederst i ovnen. Tag efter 10-12 min. pizzabundene ud - skru ovnen over på grill.
Vend aspargesene med salt. Tryk pizzabundene ned, hvis de er hævet op. Fordel hytteost, mozzarella, asparges og de krydrede rejer på pizzabundene og grill en pizza ad gangen, øverst i ovnen.
Pynt pizzaerne med lidt squashstrimler og salatblade og server resten ved siden af.
Bagetid
10-12 min. ved 250° - varmluft.
Grill
Ca. 2 min.
Sådan klargør du asparges
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 11170 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 30,9 g
- Protein: 28 %
- Kulhydrat: 44 %
- Fedt: 28 %