Kage i kop

15 min
Kage i kop

Virkelig hurtig og nem kopkage. Det går stærkt fordi det er en mikroovnskage. Denne kage i kop med frosne bær, havregryn og kokos er klar på få minutter - og kage i kop er helt perfekt, hvis du lige pludselig bliver lækkersulten. Du kan hurtigt bage så mange kopkager du vil, men husk en ad gangen. Kage i mikroovn er en virkelig nem løsning - husk at have både råvarer og kopper til rådighed til både kaffe og kage i kop.

Ingredienser

Kage i kop

125 g Havregryn (ca. 3 dl)
2 Mosede bananer (ca. 200 g)
3 Æg
4 spsk Kokosmel
2 spsk Sukker
1 spsk Stødt kardemomme
½ tsk Groft salt
125 g Frosne hindbær
2 dl Creme fraiche

Sådan gør du

Kage i kop

  • Bland havregryn, banan, æg, kokosmel, sukker, kardemomme og salt sammen.
  • Tilsæt hindbær og fordel blandingen i de 4 kopper.
  • Tilbered kagerne i mikroovnen i ca. 2 min. ved høj effekt.
  • Lad kagerne hvile i ca. 10 min., drys evt. med lidt kokosmel og server kagerne i kop med cremefraiche til.

Du kan også lave de lækre kager i kop med blåbær og kanel i stedet for hindbær og kardemomme.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6040 kJ / 1444 kcal

Næringsindhold pr. 100g

704 kJ / 168 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,4 g
Protein: 12 % 5 g
Kulhydrat: 45,9 % 19 g
Fedt: 42,1 % 8 g
Relateret video Kage i kop

Se hvordan du laver kage i kop her. Hurtig og nem kage i kop. Denne kage i kop med frosne bær, havregryn og kokos er klar på få minutter - og kage i kop er helt perfekt, hvis du lige pludselig bliver lækkersulten.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kage-i-kop/