Kiksekage

8 timer 40 min
Arbejdstid: 40 min
Fryseegnet
Kiksekage

Kiksekage - en klassisk forkælelse, når der skal "bages uden ovn". Kiksekage er sprød, blød og sød - og nem at lave. Minderne fra barndommen vælter frem, når der kommer kiksekage på bordet.

Ingredienser

Kiksekage

150 g Smør
300 g Mørk chokolade
50 g Flormelis (ca. 1 dl)
2 Æggeblommer
20 Firkantede vaniljekiks (ca. 80 g)

Sådan gør du

Kiksekage

  • Smelt smørret i en lille gryde og tag gryden af varmen. Del chokoladen i mindre stykker og kom dem i smørret. Rør rundt til chokoladen er smeltet.
  • Rør flormelis og æggeblommer i den lune chokoladeblanding.
  • Beklæd en aflang, smal form (ca. 1½ liter) med plastfilm.
  • Smør et tyndt lag af chokoladeblandingen i bunden af formen.
  • Læg herpå et lag kiks - forsæt til der er i alt 4 lag kiks. Slut af med et lag chokolade. Stil kiksekagen tildækket i køleskabet til næste dag.

Kiksekagen har let ved at smuldre, specielt når den er iskold. Det er lettere at skære pæne skiver, hvis kagen står på køkkenbordet ca. ½ time før servering.

Prøv en mere voksen udgave med revet skal af en usprøjtet appelsin i chokoladeblandingen.

Lad kiksekagen tø på køkkenbordet i ca. 2½ time. Server den herefter eller opbevar den i køleskabet.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13930 kJ / 3329 kcal

Næringsindhold pr. 100g

2284 kJ / 546 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 3,5 % 4,7 g
Kulhydrat: 36 % 48,4 g
Fedt: 60,5 % 37,3 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kiksekage/