Kløben juleboller

1 time 30 min
• Arbejdstid: 30 min
•
Kløben juleboller

En nem opskrift på kløben juleboller med marcipan, sukat, rosiner og appelsinskal. De lune juleboller skal pensles med sukkerlage, når de kommer ud af ovnen - så de får den skinnende overflade. Kløben er et tyskinspireret sødt brød tilsat fyld. Kløben bliver oftest spist ved juletid og det ses særligt på hylderne hos sønderjyske bagere.

Tilføj ingredienser til REMA 1000, Nemlig eller Coop 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Dej

75 g Smør
2½ dl Mælk
25 g Gær
400 g Hvedemel
50 g Sukker
½ tsk Groft salt
1 Æg
100 g Marcipan i små tern
50 g Rosiner
50 g Sukat
50 g Kandiseret appelsinskal
fintrevet skal af 1 Appelsin (usprøjtet)

Sukkerlage - til pensling

½ dl Sukker
½ dl Vand
1 Æg

Sådan gør du

Dej

  • Smelt smørret og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Rør mel, sukker, salt og æg i dejen.
  • Tilsæt marcipan, tørret frugt og appelsinskal og slå dejen godt sammen. Den er meget blød.
  • Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 30 min.

Sukkerlage

  • Kom imens vand og sukker i en lille gryde og kog det ved middel varme og under omrøring i ca. 2 min. til sukkeret er opløst.
  • Tag sukkerlagen af varmen og stil den til side til bollerne er bagte.

Sådan laver du kløben julebollerne

  • Vend dejen ud på køkkenbordet. Lav en fordybning i dejen og slå et æg ud i det.
  • Hak dejen med en fadskraber eller paletkniv - til ægget er godt fordelt i dejen. Dejen skal være klumpet og usammenhængende.
  • Del dejen i 12 brud og fordel dem på 2 plader med bagepapir.
  • Bag 1 plade ad gangen midt i ovnen ved 200° - traditionel ovn i ca. 15 min. eller til bollerne er gyldne.
  • Pensl kløben bollerne med sukkerlagen, så snart bollerne kommer ud af ovnen.
  • Server kløben bollerne lune - med eller uden smør.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan tilføje eller erstatte fyldet i julebollerne alt efter smag - prøv også med korender, pomerans, tørret abrikos, tørret tranebær og/eller hakkede mandler.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

1159 kJ / 277 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 1,9 g
Protein: 5,6 g
Fedt: 8,3 g
Kulhydrat: 44,5 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/kloben---tyske-juleboller/