Kyllingelår i airfryer

30 min
Kyllingelår i airfryer

Hurtig og nem hverdagsmad med masser af grønt. Mariner kyllingelårene i en lækker teriyakimarinade, kom dem i en airfryer og nyd dem efter blot 25 min. De marinerede og glaserede kyllingelår severes med kogte ris, masser af grøntsager og resten af teriyakimarinaden. Alt i alt et super nemt og lækkert asiatisk inspireret aftensmåltid.

Se den {klassiske} version

Ingredienser

1 dl Teriyakisauce
½ dl Flydende honning
1½ tsk Stødt ingefær
1½ tsk Hvidløgspulver
1 tsk Tørrede chiliflager
¾ tsk Groft salt
8 Kyllingelår
250 g Basmatiris
200 g Broccolini i mindre stykker
150 g Optøede edamamebønner
½ Agurk i små tern
1 bundt Forårsløg i tynde skiver
3 tsk Japansk riseddike
½ tsk Sukker
½ tsk Groft salt
50 g Salatost i tern, smuldret
1 spsk Sesamfrø (evt. ristede)

Sådan gør du

  • Pisk teriyakisauce og honning sammen med salt og krydderierne.
  • Vend kyllinglårene godt rundt i marinaden og kom det hele i en airfryer på et stykke bagepapir.
  • Bag kyllingelårene ved 180° i ca. 25 min.
  • Vend og pensl lårene af og til - ellers brænder marinaden på.
  • Kog imens risene efter anvisningen på emballagen - og vend broccolini i de sidste 5 min. af tilberedningstiden.
  • Vend edamamebønner, agurk og forårsløg sammen med riseddike, salt og sukker.
  • Anret 4 skåle med broccolini-ris, salat og kyllingelår og top dem med salatost og sesamfrø.

Du kan skære toppen meget skråt af forårsløgene og ligge dem i isvand i ca. ½ time, så har du en meget smuk og velsmagende topping til retten.

Hvis du ikke har en airfryer, kan du sagtens tilberede kyllingelårene i ovnen ved 200° i ca. 35 min.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13174 kJ / 3149 kcal

Næringsindhold pr. 100g

586 kJ / 140 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 26 % 9 g
Kulhydrat: 38,6 % 13,3 g
Fedt: 35,4 % 5,6 g
Relateret video Kyllingelår i airfryer

Nem og hurtig aftensmad i airfryeren.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kyllingelar-i-airfryer/