Saltguide

I mange århundreder har vi krydret og konserveret vores mad med salt. Salt er ikke et egentligt krydderi, da det ikke stammer fra en plante. Men når salt tilsættes maden, virker det som en slags smagsforstærker, der er med til at fremhæve råvarernes egensmag. Som konserveringsmiddel har salt spillet en stor rolle lang tilbage i tiden, før det var muligt at fryse og varmekonservere kød og fisk. Idag er salt ikke bare salt, der er flere varianter at vælge imellem, f.eks Havsalt, bjergsalt, Sydesalt.

Guider

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi højst får 6-7 g salt om dagen. Men kostundersøgelser viser, at vi spiser i gennemsnit 10 g salt om dagen.

Cirka 70 procent af saltet i kosten kommer fra industrifremstillede madvarer, for eksempel brød, ost, smør, cornflakes, chips og færdigretter. Resten tilsætter vi selv hjemme i køkkenet eller ved middagsbordet.

Fødevaremyndighederne forsøger, at få industrien til at nedsætte saltindholdet i de forarbejdede madvarer. Desuden arbejder myndighederne på at indføre en obligatorisk mærkning af saltindholdet på madvarerne, så forbrugerne får mulighed for at vælge produkter, der er mindre saltholdige. (DR-Nyheder 29. juni 2009).

Den kemiske betegnelse for salt er natriumklorid. Salt, der bruges i fødevareindustrien og til almindeligt bord- og køkkensalt, er ren natriumklorid, mens nogle såkaldte gourmetsalte kan indeholde små mængder af andre mineraler og sporstoffer, men det er dog så lidt, at det er uden ernæringsmæssig værdi.

Natrium i salt er på den ene side et livsnødvendigt stof, som har betydning for væskebalancen i kroppen, og som vi udskiller gennem sved og urin. Men på den anden side er der øget risiko for forhøjet blodtryk og dermed hjerte-kar-sygdomme og blodpropper ved at spise for meget salt (natrium).

I handlen findes bordsalte, Seltin, Jozo og havsalt, natriumreduceret, hvor halvdelen af natriumsaltet er erstattet af kalium- og magnesiumsalte. Det er sundere end ren natriumsalt, fordi kalium har en blodtrykssænkende virkning, og magnesium menes at kunne nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

I Danmark er bordsalt tilsat jod (13 mg jod pr. kg salt). Berigelsen sker for at forebygge stofskiftesygdommen struma.

Andre noter

”Han har ikke salt til et æg” betyder, at han er fattig. Engang var salt nemlig særdeles kostbart, og hvis man havde råd til at sætte det på bordet, var det tegn på rigdom og høj status i samfundet.

Betegnelsen "Det hvide Guld" kommer fra Lüneborg i Tyskland, der i middelalderen blev en meget rig by takket være det flotte, hvide salt, man her fremstillede. Den hvide farve skyldtes, at man sydede saltet på saltvand fra saltholdige kilder. Andre steder udvandt man saltet direkte af havvand. Dette salt indeholdt flere urenheder og fik derfor ikke helt den flotte, hvide farve som Lüneborg-saltet.

Kilder

Alt om Kost

Danmarks Saltcenter

Jozo Salt

Seltin Salt