Marry me chicken orzo

30 min
Arbejdstid: 10 min
Marry me chicken orzo

Marry me chicken orzo er en cremet one pot-ret med kylling, champignon og spinat. Retten laves nemt i én gryde og passer godt til travle hverdage, hvor maden gerne må være både enkel og velsmagende. En opskrift, som hele familien kan være med på.

Ny
Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

1 spsk Olie
2 Kyllingebrystfileter i mundrette stykker
½ tsk Salt
Friskkværnet peber
200 g Champignoner i kvarte
2 Løg i tynde både
3 Pressede fed hvidløg
150 g Grofthakkede soltørrede tomater
4 tsk Tørret timian
1 tsk Tørrede chiliflager
300 g Pastaris (orzo)
7½ dl Hønsebouillon
2 dl Madlavningsfløde
1 tsk Salt
200 g Frisk spinat

Sådan gør du

  • Varm olien i en gryde og brun kyllingestykkerne ved høj varme i ca. 2 min. Drys med salt og peber og tag dem op af gryden.
  • Svits champignonerne ved høj varme i ca. 5 min. Tilsæt løg, hvidløg, soltørrede tomater, timian, chiliflager og steg ved middel varme i ca. 2 min.
  • TIlsæt orzo, bouillon, madlavningsfløde og salt. Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden og lad retten simre under låg i ca. 15 min. - rør af og til. Smag til.
  • Tilsæt spinat og vend rundt, så det falder sammen.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan vende halve cherrytomater i sammen med spinaten, for god syre og mere grønt.

Næringsindhold

Energiindhold:

9335 kJ / 2231 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 44,5 g
Protein: 138,2 g
Fedt: 62,4 g
Kulhydrat: 275,1 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/marry-me-chicken-orzo/